Lærere risikerer vold: Jeg føler ikke, at vi har så massivt et problem

Skoleleder på Danehofskolen mener ikke, at rapporten, der fastslår at lærerne udsættes for både fysisk og psykisk vold, giver et retvisende billede

Danehofskolen afdeling Nyborg. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Danehofskolen afdeling Nyborg. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Som Ekstra Bladet i dag kan fortælle, kæmper en lang række skoler med vold mod lærerne. En af skolerne er Danehofskolen afdeling Nyborg. Her risikerer lærerne at blive udsat for vold, og især vikarer er udsatte, når skolens elever går amok.

Velkommen til Ekstra Bladet Special

poma-sort-bg.pngEkstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på vold på danske skoler. Det er et kæmpe problem.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

Faktisk har eksemplerne været så grelle, at Arbejdstilsynet har givet et påbud til skolen om at få rettet op på forholdene. Således lyder det i en rapport fra Arbejdstilsynet:

’Ansatte oplyser, at der er månedlig forekomst af fysisk vold, fx slag, skub, kast med genstande og inventar samt slag i forbindelse med at ansatte intervenerer i elevernes interne fysiske konflikter.’

’Der er daglig forekomst af psykisk vold i form af krænkende tale og trusler, fx ’fucking luder’, ’du er dum’, ’hold kæft og bland dig udenom’, ’det bestemmer du ikke, fordi du er kvinde’.’

Men selv om skolen endnu ikke lever op til påbuddet, taler skoleleder Søren Kæstel problemerne ned:

- Vi efterlever, hvad Arbejdstilsynet siger. Men jeg har indsendt mine indsigelser, og jeg har også sendt en rapport, som siger at 97 procent oplevede sig som ikke-krænkede i januar 2018, siger han.

- Arbejdstilsynet kom til jer i i marts 2019 - halvandet år senere end din undersøgelse?

- Jeg har været leder på skolen i hele den periode. Jeg kan ikke se, at der er sket en ændring i forhold til det. Det kan jeg simpelthen ikke gennemskue. Mit mødeudvalg siger det samme, mit pædagogiske råd siger det samme, min arbejdsmiljørepræsentant siger det samme, min tillidsmand siger det samme.

- Så jeg tillader mig at sige, at der på en eller anden måde er nogle forskellige facetter i den her sammenhæng, som jeg ikke kan få til at harmonere.

- Så du mener ikke, at i har et problem på skolen?

- Jo, men jeg føler ikke, at vi har så massivt et problem, som Arbejdstilsynet påpeger.

Se også: Lærere slår alarm efter skolevold

Se også: Elev spyttede Christina i hovedet, sparkede og slog hende

Se også: Slag og spark mod lærerne: Ingen kommentarer

Se også: Kvælertag mod lærer: Nu reagerer skole

92 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere