Lærerens smarte corona-trick: Nu vasker eleverne hænder

Den 29-årige lærerinde har fundet en genial løsning, der får hendes elever til jævnligt at vaske hænder - og den virker

Sådan anvender du håndsprit korrekt. Video: Lasse Brøndal/Redigering: Martin Ekelund/Maya Westander

Mens coronavirus nu hærger det meste af verden, er der også mange mennesker, der sætter fantasien på højtryk for at finde på metoder, der kan hjælpe på, at man kan undgå at smitte hinanden.

Det beviser den 29-årige Shauna Woods, der er er lærerinde på folkeskolen Hallsville i den amerikanske stat Missouri.

Hun har nemlig fundet på en genial løsning, der sikrer, at hendes elever i tredje klasse ofte og jævnligt vasker hænder i løbet af skoledagen.

Shauna Woods giver simpelthen hver morgen eleverne et stempel på hånden, og hvis stemplet er vasket af, når skoledagen er slut, får eleverne en lille præmie.

Det skriver flere medier heriblandt Metro - Shauna Woods har også fortalt om sit corona-trick i det store amerikanske morgen-tv-program 'Good Morning America'.

Det sorte stempel er lærerindens eget stempel. Og der står kort og godt: 'Mrs. Woods'. Foto: Shauna Woods/Facebook.
Det sorte stempel er lærerindens eget stempel. Og der står kort og godt: 'Mrs. Woods'. Foto: Shauna Woods/Facebook.
 

Det skriver flere medier heriblandt Metro - Shauna Woods har også fortalt om sit corona-trick i det store amerikanske morgen-tv-program 'Good Morning America'.

Den 29-årige lærerinde har også delt sin geniale løsning  på Facebook, hvor hun skriver følgende:

'Vi gør vores bedste i rum 550 for at holde bakterier og virus væk. Eleverne får et stempel på deres hånd her til morgen. Og hvis stemplet er væk når skoledagen er slut, fordi de har vasket deres hænder, så får de en præmie. Vi gør, hvad vi kan'.

artiklen fortsætter under billedet

Opslaget er gået fuldstændigt viralt med tæt på 90.000 delinger og 56 tusind likes. Og blandt de 8000 kommentarer er der masser af andre lærere, der vil bruge den samme metode.

I Shaunas klasseværelse er der i øvrigt både en håndvask samt håndsæbe. Den hurtige spredning af Coronavirus har i USA fået lærere til at introducere nye metoder, der kan sikre, at eleverne hygiejne er tilfredsstillende.

På Shaunas første test-dag viste det sig, at metoden var uhyre effektiv. Eleverne vaskede i  løbet af dagen ivrigt deres hænder flere gange.

Til 'Good Morning America' forklarede Shauna Woods, at hun har haft stemplet i mange år, og at hun normalt benytter det til at stemple bøger. Men hun glæder sig over, at det nu kan medvirke til at forhindre smitte:

- Det er et faktum, at mange børn interagerer tæt med hinanden hele dagen. De deler mange ting, heriblandt bakterier og virus, forklarer Shauna Woods.

 

Eleverne får hver morgen et stempel på hånden, og hvis det er vasket væk, når skoledagen er slut, får de en præmie. Foto: Shauna Woods/Facebook.
Eleverne får hver morgen et stempel på hånden, og hvis det er vasket væk, når skoledagen er slut, får de en præmie. Foto: Shauna Woods/Facebook.
 

1 af 2 
2 af 2 Eleverne får hver morgen et stempel på hånden, og hvis det er vasket væk, når skoledagen er slut, får de en præmie. Foto: Shauna Woods/Facebook.
41 kommentarer
Vis kommentarer