Lærerformand: Ny reform kan skade trivsel i folkeskolen

Anders Bondo Christensen er bekymret for, at ny gymnasiereform vil betyde karakterpres på folkeskoleeleverne

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er bekymret for, om ny gymnasiereform vil lægge karakterpres på folkeskoleeleverne. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er bekymret for, om ny gymnasiereform vil lægge karakterpres på folkeskoleeleverne. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO

Et større fokus på karakterer vil lægge et yderligere pres på eleverne i folkeskolen, lyder det fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Et centralt punkt i den nye gymnasiereform, som blev indgået fredag, er, at man fremover hæver det karaktergennemsnit, der kræves for at blive erklæret egnet til gymnasiet.

Anders Bondo Christensen er bekymret for, at dette vil føre til utilsigtede reaktioner hos eleverne i folkeskolen.

Se også: Gymnasiereform lukker døren for hver tiende elev

- Vi ser den reaktion, at mange farer vild i deres eget liv. Piger lider af spiseforstyrrelser, og flere elever stempler ud. Mange elever føler i dag et stort pres, og for nogen påvirker det hele deres tilværelse, siger han.

Ifølge lærerformanden går den nye gymnasiereform i modsat retning af det, der var mening med folkeskolereformen.

Se også: Gymnasiereform strammer adgangskrav til elever

- Med den seneste reform af folkeskolen blev der sat fokus på trivsel. Det kommer der ikke med det her, siger Anders Bondo Christensen.

Partierne bag den nye gymnasiereform er blå blok samt Socialdemokraterne, De Radikale og SF.

De nye krav gælder først fra 2019.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere