Lærers uvidenhed om erhvervsskoler smitter eleverne

Gode karakter forventes at skulle bruges på gymnasiet, siger DI. Undersøgelse fra DEA bakker op

Lærernes uvidenhed om erhvervsskolerne smitter af på eleverne, viser en ny undersøgelse. (Foto: Finn Frandsen)
Lærernes uvidenhed om erhvervsskolerne smitter af på eleverne, viser en ny undersøgelse. (Foto: Finn Frandsen)

Kun omkring hver femte elev i folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse, og det er langt fra nok, mener politikere og erhvervsliv.

Men ude på skolerne er det særligt muligheden for at komme på gymnasiet, som bliver omtalt af lærerne, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

I undersøgelsen vurderer 60 procent af lærerne, at deres undervisning i høj grad forbereder eleverne til en gymnasial uddannelse, mens kun 14 procent vurderer, at undervisningen forbereder eleverne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Men ifølge Dansk Industri skal der også en generel holdningsændring til i samfundet, hvis man skal ændre omtalen af erhvervsskolerne.

- Jeg mener, at nogle af de mønsterbrydere, vi har i dag, det er dem, der insisterer på, at de skal gå erhvervsskolevejen, selvom de både har et godt hoved og nogle gode hænder, og de står meget alene, siger Lone Folmer Berthelsen, Erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri.

Det manglende fokus på erhvervsskolerne skyldes ofte, at lærerne simpelthen ikke ved, hvad man laver på erhvervsuddannelse, og det er et problem, fordi eleverne lægger meget i lærernes anbefalinger.

En ny undersøgelse fra Tænketanken DEA bekræfter også samfundsnormen om, at dem med de høje karakterer går videre på gymnasier og i sidste ende slutter på universiteterne, i stedet for at tage en erhvervsuddannelse.

DEA har undersøgt, hvad der er sket med tre årgange af de såkaldte 'superstudenter', der har et karaktergennemsnit blandt de højeste fem procent, hvilket i alle de undersøgte år er højere end 9,9.

Næsten ni ud af 10 (85 procent) af dem søger ind på en universitetsuddannelse - til sammenligning er det kun næsten fire ud af ti (35 procent) af den brede gruppe af studerende som søger mod en universitetsuddannelse.

Også når det komme til valget af uddannelser foretager superstudenterne relativt konservative valg.

Medicinstudiet er det foretrukne valg, mens fag som statskundskab, psykologi og jura kommer på de næste pladser. Til sammenligning foretrækker de såkaldt almindelige studerende uddannelser som for eksempel folkeskolelærer, kontorelev og sygeplejerske.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere