Opdatering 14.24:
Siderne er, trods udmeldingen fra Forsvarsministeriet fra en time siden, fortsat nede.
Opdatering 13.11:
Forsvarsministeriet skriver på Twitter, at nedbruddet skyldes tekniske problemer.
De forventer at have løst det indenfor en time.
Der er nedbrud på flere af forsvarets hjemmesider lige nu, det fremgår, når man klikker sig ind på hjemmesiderne.
Her står der nemlig intet andet end:
'Vi beklager forstyrrelsen, men vores hjemmeside er i øjeblikket ude af drift.'
Det gælder både Forsvarsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.
Der er endnu ingen meldinger om, hvad der ligger til grund for nedbruddet.
- Vi er i gang med at undersøge sagen, oplyser Forsvarsministeriet til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet forsøger forsat at få en uddybende kommentar fra Forsvarsministeriet.
Ekstra Bladet følger sagen ...