Lande tvinger Netflix til at slette episoder

Et landekort i serien 'Pine Gap' har fået konsekvenser for Netflix, der har slettet to episoder

Se traileren til 'Pine Gap' her.

Se traileren til 'Pine Gap' her.
Følg Samfund

Hvis man vil se den australske spion-serie 'Pine Gap' i Vietnam eller Filippinerne, så er det ikke sikkert, at man kan få serien til at give mening.

Netflix har nemlig set sig nødsaget til at fjerne to episoder fra serien, som altså ikke kan ses, når man streamer fra et af de to lande. Det sker efter stort diplomatisk pres, skriver Reuters.

Problemet er, at der i serien vises et kort over Det Sydkinesiske Hav, hvor den såkaldte nipunktslinje er indtegnet.

Nipunktslinjen er en linje gennem Det Sydkinesiske Hav, der viser det område, som Kina har gjort krav på - et krav, som dog ikke er anerkendt af nabolandene. Ifølge kortet, som ses i Netflix-serien, er stort set hele det omstridte område kinesisk territorie, og det er det, der vækker vrede.

Ikke et uheld
Tidligere på året blev de to episoder fjernet i Vietnam, og nu er turen så kommet til Filipinerne.

Det filippinske udenrigsministerium konkluderede, at kortet 'ikke var et uheld, da det var bevidst designet og brugt specifikt til at formidle budskabet om, at Kinas nipunktslinje er legitim.'

Derfor er episoderne blevet erklæret 'uegnet til offentlig fremvisning'.

Omstridt område
Det Sydkinesiske Hav har i flere år været et konfliktfyldt område.

Brunei, Kina, Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Taiwan og Vietnam er på kryds og tværs uenige om, hvordan grænserne skal tegnes til havs.

Specielt Kina har i løbet af de seneste år intensiveret sin tilstedeværelse i området. Små koraløer er blevet omdannet til kinesiske militærbaser, og flere af landene patruljerer i området.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller