Landenavne bliver forbudt: - Helt grotesk

På statskundskab er det nu slut med at bruge landenavne. En række klager fik ledelsen til at bandlyse

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan
Følg Samfund

På Københavns Universitet er det slut med at bruge landenavne som Sverige, Italien og Tanzania.

I hvert fald hvis du skal starte på statskundskab på Københavns Universitet til sommer. Ifølge studiebladet Med Andre Ord har ledelsen besluttet, at afskaffe landenavne i deres introforløb.

Det sker ifølge institutleder Nina Græger og studieleder Anders Berg-Sørensen på baggrund af en række klager fra studerende.

'Da inklusion og integration af alle nye studerende skal stå i højsædet for intro-ugen, har dekanat og institutledelse besluttet, at det er på tide at tænke nyt, så alle nye studerende får skabt et tilhørsforhold og begynder deres studieliv under trygge vilkår.'

'Ligesom den kønsopdelte opvarmning blev afskaffet, bliver holdenes landenavne afskaffet fra intro-ugen 2021 og i fremtiden', skriver ledelsen på KUnet.

Zlatan og Wasa-knækbrød
Ekstra Bladet har talt med tidligere studerende på statskundskab på KU og kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Radikale Venstre Emil Sloth Andersen, der kalder sagen for grotesk og meget underlig.

- Helt grundlæggende synes jeg, at det er en ufattelig underlig sag. Vi ved jo ikke, hvor mange der klager. Det kan være en ekstremt lille gruppe, som vi slet ikke har mulighed for at gå i dialog med. De får nu en meget omfattende magt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Emil Sloth Andersen har tidligere været klædt ud som svensker. Her et billede fra hans tid på højskole. Privatfoto
Emil Sloth Andersen har tidligere været klædt ud som svensker. Her et billede fra hans tid på højskole. Privatfoto
 

- Hvis jeg stadig gik på statskundskab, ville jeg føle mig som et lille barn. Der var ikke et milligram af racisme involveret. Kun fest, farver og hyldest af landene, siger han til Ekstra Bladet.

Emil Sloth Andersen oplyser desuden, at da han gik på statskundskab blev hvert nye hold tildelt et land, da de startede på deres introforløb. Han var Sverige, og så stod den på Zlatan-hyldest, Wasa til morgenmad, Melodi Grand Prix samt blå og gule farver.

- Det var en ren fest og en hyldest af Sverige, siger han.

Ekstra Bladet har været i kontakt med institutleder Nina Græger, der bekræfter, at de har forbudt landenavne på introhold. Vi ville gerne ville have spurgt nærmere ind til årsagen bag forbuddet, men hun har i skrivende stund ikke villet stille op til interview..

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.