Landet deles i to: Sådan bliver weekendvejret hvor du bor

Landet deles vejrmæssigt i to fredag og lørdag. Se hele vejrudsigten i videoen

Bliver der solskin der hvor du bor? Få svaret her

Om du får en lun eller kølig weekend, afhænger af, hvor i Danmark du befinder dig. DMI’s prognoser viser, at landet vejrmæssigt deler sig i to fredag og lørdag.

- Vi har en polarfront, der ligger og deler landet i to halvdele. Varm luft i sydøst, mens der er kold luft mod nordvest. Fredag er der også regn i den nordvestlige del af landet, mens det i den sydøstlige del er overvejede tørt, men skyet, siger Frank Nielsen, der er meteorolog ved DMI.

Lørdag tegner sig det samme billede. Her vil der af og til være regn i Nordvestjylland, mens det i andre dele af landet formentlig vil holde tørt. Temperaturen vil ligge på 12-13 grader i den nord- og vestlige del af landet, mens man i den sydøstlige del af landet kan få op til 18 grader ud på eftermiddagen.

Natten til søndag passerer en koldfront, som hænger over den sydøstligste del af landet.

I morgentimerne kan der komme lidt regn, men det klarer op, og der skulle ifølge DMI gerne komme lidt sol til samtlige dele af landet. Dog bliver det køligere.

- Det er en anden luftmasse. Det er noget køligere. Vi må nøjes med omkring 10-13 grader, siger meteorologen.

20 grader næste uge
Tirsdag og onsdag i den kommende uge ser det ifølge DMI's prognoser ud til, at der kommer varm luft mod Danmark og store chancer for sol.

- Det ser rigtig dejligt ud for den her årstid.

- Der kommer lun luft op fra syd. Vi kan nærme os 20 grader i løbet af onsdagen, siger Frank Nielsen.

Der, hvor sandsynligheden for 20 grader er størst, er i det sønderjyske, men den resterende del af landet kan forvente 15-18 grader.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere