Landet splittet i to: Her kan der komme sne

I næste uge kan der komme sne flere steder i landet, melder DMI

Allerede i næste uge kan danskerne formentlig se frem til en smule sne.

Sådan lyder meldingen fra DMI's meteorolog Mette Zhang.

- Hvis man er heldig, eller uheldig alt efter hvordan man ser på det, så kan vi få de første snefnug i det her efterår, fordi der er altså udsigt til køligt vejr den næste uges tid, siger hun til Ekstra Bladet.

Det er dog langt fra alle danskere, der vil oplevet snevejret, hvis det kommer.

- Det bliver meget lokalt, hvis der kommer noget. Vi har koldt vejr mod nord og lidt lunere temperaturer mod syd, og alt efter hvor skillelinjen kommer til at ligge, så er det måske kun Nordjylland, der får sne, men hvis den skiller lidt længere mod syd, så kan vi måske også få snefnug på Nordsjælland, siger Mette Zhang.

Det er altså kun de nordlige egne af landet, der kan komme sne, og det er også her, temperaturerne vil være lavest i næste uge.

- Dagstemperaturerne vil ligge mellem to og syv grader, og så vil det blive ned til minus to grader om natten, måske endnu koldere lokalt, siger meteorologen.

Ugen efter, altså i uge 47, vil vejret blive lidt mildere igen, lyder meldingen fra DMI.

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere