Landets største teleselskaber politianmeldt

Forbrugerombudsmanden politianmelder fire af landets største teleselskaber for for ulovligt telefonsalg. Det skriver Jyllands-Posten

Forbrugerombudsmanden politianmelder fire af landets største teleselskaber for for ulovligt telefonsalg. Det skriver Jyllands-Posten.

- Vi ønsker at sende et klart budskab om, at virksomheder skal respektere forbrugernes privatliv, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen til avisen.

Flere energiselskaber og leadvirksomheder, som indsamler og videresælger telefonnumre, er også blevet politianmeldt.

Ifølge JP er der tale om Telia (Call Me), TDC (Fullrate og Telmore) og Telenor (CBB Mobil). De anerkender overtrædelserne og vil betale de bøder på henholdsvis 225.000 kr., 250.000 kr. og 400.000 kr., som er indstillet af Forbrugerombudsmanden.

Også selskabet 3 er politianmeldt.

Ifølge Christina Toftegaard Nielsen er der tale om det hidtil største sagskompleks om ulovligt telefonsalg. Hun slår fast, at telefonsalg er forbudt uden forbrugerens samtykke.

De politianmeldte teleselskaber lægger sig fladt ned og undskylder. Telia kalder det en fejl, Telenor har øget sin kontrol og strammet procedurerne, og hos TDC er man 'enormt ked af sagen', skriver Jyllands Posten.

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, beklager over for de berørte forbrugere.

- En del af problemet er, at teleselskaberne har kontaktet forbrugerne på baggrund af urigtige oplysninger fra leadbureauer. Det kan vi ikke bruge som undskyldning, men snarere en forklaring, som vi i telebranchen også kan lære meget af, siger han til Jyllands Posten.

Forbrugerombudsmanden har rejst sagerne på baggrund af 400 klager fra forbrugere. Sagerne er blevet gransket, og 160 af dem ligger til grund for politianmeldelserne.

Opdateres...

111 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere