I både Cape Town i Sydafrika og i Los Angeles i Californien står beboerne i akutte problemer med svindende vandressourcer. Men det er ikke kun i verdens hede millionbyer, der er problemer. Også i den lille midtjyske landsby Gammel Rye mærker stedets 1500 sognebørn, at det er svært at skaffe vand nok.

Så galt er det blevet, at vandværkspasser Bent Jensen efter flere dages urolig søvn forleden sendte en alarmerende sms ud til landsbyens beboere og opfordrede til, at der blev sparet på vandet.

- Vigtig vigtig. Vi oplever i øjeblikket et stort forbrug af vand, så stort at vi har svært ved at følge med, stod der blandt andet i den desperate besked fra Bent Jensen.

Tørkeramte haver
Ekstra Bladet tog i weekenden på tur til landets nok tørreste sted, og her var der tydelige tegn på, at de stovte midtjyder havde modtaget budskabet. Vandet i børnenes badebassiner var fordampet, og på plænerne gulnede de grønne strå, mens græshopperne skrattede af velbehag. Efter en grundig inspektion ad gader og stræder fandt vi – næsten - ingen, der turde vande sin tørkeramte have.

Og dog.

Sygeplejerske Mette Holm så sig nødsaget til at give enkelte planter i sin nyanlagte have lidt vand.

- Ellers går de jo ud. Men min helt nye græsplæne får altså ingen vand. I kan se, at græsfrøene ligger på jorden uden at spire. Det eneste, der gror, er ukrudtet, lød det med et grin fra sygeplejersken, da hun slog ud med armene mod det, der burde have været en grøn plæne, men nu mere var en halvørken med en hel del udefinerbare gevækster.

Ingen af naboerne i parcelhus-området var helt så desperate som Mette Holm. Vandslanger lå godt nok trukket ud over plænerne, men ingen turde åbne for vandet. I et enkelt hus sad to små børn i skyggen og kiggede ud på den vandspreder, der indtil for et par dage siden var genstand for glædesskrig og sjov leg. Nu var der ikke meget vandsjov i haverne i Gammel Rye.

Og så alligevel.

God samvittighed
Pludselig lød der en rislen. Midt i en af haverne på Skovlunden stod Anders Halberg Mandsholm og vandede sin urtehave. Ikke så meget som en anstrøg af dårlig samvittighed var der at spore. Heller ikke selvom han spredte de sparsomme dråber lige under middagsheden, hvor fordampningen er allerstørst. Ej heller slog Anders blikket ned i flovhed, da han blev afsløret i at have et godt fyldt havebassin til sine to børn.

- Det er altså mit eget vand, påpegede han.

- Jeg har en tank på 5 kubikmeter under fliserne, hvor jeg opsamler vores regnvand. Jeg har stadig noget tilbage, så jeg kan vande med god samvittighed, lød det fra den glade havemand.

Helt billigt har det nu ikke været at få god samvittighed. Knap 50.000 kroner har Anders Mandsholm brugt på sit regnvandsanlæg.

- Jeg synes, det er meget fornuftigt at lave sådan et anlæg. Vi overvejer faktisk også at føre vandet ind i huset, så vi kan bruge det til toilet og vask. Men så er det bare det helt forkerte, at vi skal betale afgift af vandet. Altså vand vi selv har samlet. Det er ikke rimeligt, lyder det fra manden, der arbejder som business controller i Århus.

Er sket før
I jagten på byens vandsyndere nærmer vi os den idylliske kirke i Gammel Rye. Sct. Sørens Kirke ligger højt hævet over byen og kan ses fra næsten alle huse. I middelalderen trak den pilgrimme til fra hele Europa. I dag er det landsbyens omgivende natur, der lokker.  Især århusianske familier med små børn har fået øje på den lille perle her i det midtjyske søhøjland. Ejvind Andersen har dog boet her siden 1977. Dengang var der også vandmangel ind i mellem.

- Men det var før, vi fik vandure. Jeg tror, det var i 80’erne. Derefter begyndte folk at spare på vandet, og så var der altid nok. Lige indtil nu. Jeg har aldrig oplevet det her siden dengang, fortæller den pensionerede vognmand.

Han er i færd med at vaske sin bil. Men helt i de sparsomme tiders ånd, har han kun fyldt én spand med vand, og hver dråbe strækker han til det yderste.

Champagne på køl
Sådan er det ikke med multikunstneren Marie Elisabeth A. Franck Mortensen. Hun bor i et lille kampestenshus ikke langt fra den pensionerede vognmand. Hun tager glædeligt imod, da Ekstra Bladet byder tørstende landsbyboere på en medbragt flaskevand.

- Aahhh. Så herligt og forfriskende. Mere. Bare kom med det, lyder det grinende fra kvinden, mens vandet løber fra ansigtet og direkte ned i kavalergangen.

Det viser sig, at den 57-årige kunstner ikke har problemer med de svindende vandressourcer i sin lille landsby.  

- Jeg føler mig faktisk heldig. Vi har hverken orkaner eller jordskælv her i Danmark. Og skulle det gå så galt, at vi ikke har vand i hanen, så er vi så forudseende, at vi altid har champagne på køl, lyder det fra hende, mens samboen Helene Franck Mortensen slår en latter op.