Landsdækkende varmebølge

Danmark er ramt af en landsdækkende varmebølge ifølge DMI

Lørdag kan blive årets varmeste dag - men der er også risiko for byger. Producer/redigering: Emma Svendsen/Maya Westander

Danmark er officielt ramt af en landsdækkende varmebølger. Det konstaterer DMI's klimatologer fredag formiddag efter tre varme dage.

Temperaturen har de seneste dage nået over 25 grader allerede om formiddagen flere steder i landet.

'Termometeret nåede op på 29 grader torsdag som det højeste, og dermed blev torsdag 25. juni til årets hidtil varmeste dag. Fredag kan termometeret dog krybe op over de 29 og dermed indtage pladsen som årets varmeste dag,' skriver DMI på deres hjemmeside.

- Allerede klokken 11 kunne viste vores beregninger, at 69 procent af landet er ramt af en varmebølge, og det er første gang i år, Danmark rammes af en landsdækkende varmebølge, siger DMI's klimatolog Michael Scharling.

Hør her, hvorfor den nuværende varme føles så fugtig. Med DMI's Lisette Grenbom. Producer/Redigering: Emma Svendsen/Maya Westander

Det er normalt, at der forekommer varmebølger i Danmark, men der er ingen garanti.

- I perioden 2011 til 2019 havde Danmark i gennemsnit cirka ni dage med landsdækkende varmebølger om året, men der er ganske store forskelle fra år til år. Supersommeren 2018 havde hele 27 landsdækkende varmebølgedøgn, mens 2011 og 2017 ikke havde en eneste landsdækkende varmebølge, siger Michael Scharling.

Lørdag forventes at blive den sidste dag med varmebølge i Danmark i denne omgang. Fra søndag bliver vi ramt af køligere luft, lyder meldingen fra DMI.

DMI: Her skal du holde sommerferie