Annonce:
Annonce:

Langer ud efter lang erstatningssag: - Urimeligt

Erstatningsnævnet erkender, at ventetiden var meget lang

Inge var i juni 2018 involveret i et røveri, som har efterladt hende med moderat PTSD. Foto: Jonas Olufson.
Inge var i juni 2018 involveret i et røveri, som har efterladt hende med moderat PTSD. Foto: Jonas Olufson.
Annonce:
Følg Samfund

Over fire år.

Så lang tid skulle der gå, fra 65-årige Inge blev udsat for et voldsomt røveri, til hun langt om længe fik den erstatning, hun havde ret til.

Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, blev hun i juni 2018 udsat for et røveri i den pelsforretning, som hun arbejdede i. Men først i december 2022 fik hun afgørelsen i sagen. Her fik hun medhold og en samlet erstatning på 1.7 millioner kroner i Erstatningsnævnet.

Erstatningsnævnet

Erstatningsnævnet og nævnets sekretariat behandler ansøgninger om erstatning til personer, der har fået en fysisk eller psykisk personskade som følge af en straffelovsovertrædelse.

Erstatningsnævnet hører ind under Civilstyrelsen.

Kilde: Civilstyrelsen.dk

 

- Urimeligt
Hos Inges fagforening, HK Handel, er man glade på Inges vegne, efter sagen har fundet sit punktum.

Men de mener også, at en behandlingstid på fire år er alt for lang tid, siger Mette Høgh, der er formand i HK Handel.

- Behandlingstiden har været helt urimelig. Når der ikke er nogen tvivl om, at hun har været udsat for en arbejdsskade, så er det helt urimeligt, at hun skal vente så lang tid.

Annonce:

Den påstand bakker Inge op om.

- Man går med en usikkerhed om sin økonomi, og der er fire år simpelthen for lang tid. Nogle når jo nærmest at dø, inden de får erstatning, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Siden røveriet i 2018 er Inge ikke vendt tilbage til arbejdsmarkedet, og det forventer hun heller ikke, at hun på noget tidspunkt kommer til igen. Foto: Jonas Oluftson.
Siden røveriet i 2018 er Inge ikke vendt tilbage til arbejdsmarkedet, og det forventer hun heller ikke, at hun på noget tidspunkt kommer til igen. Foto: Jonas Oluftson.

Ikke uden konsekvenser
Ask Elklit, der er professor i klinisk psykologi på Syddansk Universitet, er overrasket over sagens behandlingstid.

- Det lyder helt vanvittigt. Når man har dokumenterne, så burde det være nogenlunde ligetil at komme frem til en konklusion. Det burde ikke tage fire år.

Han understreger, at ventetiden også kan have yderligere konsekvenser for den, der er ramt af PTSD.

- Når der er så lang ventetid, så går man med en uvished om, hvad der skal ske. Og det kan forvrænge det psykiske hos personen.

Annonce:

På Civilstyrelsens hjemmeside kan man læse i en pressemeddelse fra november 2020, at sagsbehandlingstiden på sager, der er modtaget efter 16. marts 2019, ikke bør overstige 100 dage i gennemsnit.

'Meget lang tid'
Ekstra Bladet har forelagt kritikken omkring den lange ventetid for Erstatningsnævnet. De har dog kun ønsket at svare skriftligt frem for at stille op til et interview.

- Vi kan ikke kommentere på en konkret sag. Det står dog helt klart, at en sagsbehandlingstid på flere år er meget lang tid for den borger, der venter på at få afgjort sine krav på godtgørelse og/eller erstatning, skriver Louise Ingerslev Andersen, der er sekretariatschef i Erstatningsnævnets sekretariat.

Annonce:

- Der kan være omstændigheder i Erstatningsnævnets mere komplekse sager, der gør, at sagsbehandlingstiden, efterhånden som de enkelte krav fremsættes for nævnet, kommer til at strække sig over flere år. Disse sager vil af natur kræve, at nævnet træffer mange afgørelser undervejs og kan involvere mange eksterne parter, såsom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Patienterstatningen, landets kommuner og politikredse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

AFSLØRINGAFSLØRING
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: