Langtidsfangen Anker: Jeg vil ud nu eller have en hurtig død

Selvmordstanker fylder mere og mere for den 59-årige eks-landmand Anker Hansen, der i alle døgnets timer afsoner i sin seng eller kørestol i indonesisk fængsels-helvede

Ekstra Bladets interview med Anker Hansen optaget i august 2017.

Stemmen er hæs, sprukken og uden nerve.

Den 59-årige danske langtidsfange Anker Hansen lyder som en mand, der endegyldigt har opgivet livskraften i den telefon-samtale, Ekstra Bladet får sneget igennem til ham  i det indonesiske fængsel Lapas Klas I i byen Tangerang.

- Der er to muligheder: Jeg vil ud nu, og kommer jeg ikke det, så vil jeg have en hurtig død. Det her er ikke noget liv. Det er som at sidde på en dødsgang. Forskellen er bare, at jeg ikke aner, hvornår jeg skal dø, siger Anker Hansen.

Anker Hansens helbredstilstand og er blevet forværret siden Ekstra Bladet besøgte ham i august 2017. Han er nu ude af stand til at gå. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
Anker Hansens helbredstilstand og er blevet forværret siden Ekstra Bladet besøgte ham i august 2017. Han er nu ude af stand til at gå. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.

Danskeren fik i 2015 en endelig dom på 18 års fængsel for indsmugling af 1,48 kilo metamfetamin støbt ind i en kuffert, og han har stadigvæk 14 år tilbage af straffen.

Kan ikke længere gå
Håbet om at komme ud i live svinder dag for dag for den tidligere landmand, der siden Ekstra Bladet besøgte ham sidste efterår er blev fysisk svagere.

Landmand og invalidepensionist Anker Hansen i jakke og slips til en familiefest i Sønderjylland nogle år, før han lod sig friste af et job som international kurer for et afrikansk guldmine-kompagni. Privatfoto Tæt på Kapitel 1: Lokkemaden var kærlighed og guldstøv - dansker narret af falsk narko-dronning

Anker Hansen (forrest til venstre) og en 17-årig arrestant eskorteres igennem den indonesiske lufthavn Soekarno-Hatta fire dage efter den narkoanklagede danskers anholdelse 9. juni 2014. Foto: Bima Sakti/AFP Tæt på Kapitel 2: Knaldet med 1,5 kilo narko: Anker græder om natten

Tæt på Syg dansker i fængsels-helvede: Jeg forbander mig selv

Lammelser og manglende træning af hans bentøj indebærer, at han ikke længere kan gå. Konsekvensen er, fortæller Anker Hansen, at han tilbringer alle døgnets timer i sin kørestol eller seng på fængslets sygeafdeling.

- Nej, jeg kommer ingen steder, og jeg snakker ikke med nogen. De andre fanger taler ikke engelsk, og jeg er kun sjældent i kontakt med mine gamle kammerater i Danmark. Hvem gider snakke med sådan én som mig?

Anker Hansen nyder en smøg. Der er ellers ikke mange glæder i danskerens daglige fængselsliv. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
Anker Hansen nyder en smøg. Der er ellers ikke mange glæder i danskerens daglige fængselsliv. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
 

- Føler du dig ensom?

- Ja, meget. Jeg er deprimeret, og når jeg ikke sover, så kører tankerne. Men hvad kan jeg gøre? Jeg har heller ikke lyst til at få besøg af fængslets læge, for han kan ikke holde kæft over for de andre.

Fakta om Ankers Hansen

Den tidligere landmand og førtidspensionist Anker Hansen blev i juni 2014 anholdt i lufthavnen i den indonesiske by Jakarta med 1,48 kilo metamfetamin støbt ind i kuffertens plastikryg.

Danskeren havde tilsyneladende ladet sig narre til at indføre bagagen for et falsk afrikanske guldselskab. Selv har han hele vejen igennem nægtet ethvert kendskab til kuffertens ulovlige indhold.

Den nu 59-årige Anker Hansen stod en overgang til dødsstraf men fik året efter sin anholdelse en endelig dom på 18 års fængsel. Skal han sidde tiden ud, bliver han først løsladt i 2032.

De indonesiske myndigheder har hidtil afvist alle anmodninger om at få den efterhånden stærkt svækkede dansker overført til videre afsoning i Danmark.

Ekstra Bladet fik i august helt ekstraordinært tilladelse til at interviewe og fotografere Anker Hansen i fængslet Lapas Klas 1. Det var første gang nogensinde journalister fik adgang til at dokumentere forholdene i et fængsel i Indonesien.

De indonesiske myndigheder har én gang for alle afvist den danske udenrigstjenestes forsøg på at få Anker Hansen overført til afsoning i Danmark, og danskeren - der lever af en beskeden overførselsindkomst fra Tønder Kommune -  har ikke råd til at hyre en indonesisk advokat, der kunne tale hans sag.

- Jeg er ved at opgive. Faktisk har jeg det sådan nu, at det var bedre, om indoneserne havde skudt mig, siger Anker Hansen.

Her er de pakker med metamfetamin, som blev fundet støbt ind i danske Anker Hansens kufferts plastic-ryg i juni 2014. Foto: Politifoto.
Her er de pakker med metamfetamin, som blev fundet støbt ind i danske Anker Hansens kufferts plastic-ryg i juni 2014. Foto: Politifoto.

En overgang efter sin anholdelse i lufthavnen i Djakarta i juni 2014 stod han faktisk til dødsstraf, men i retten kunne anklageren ikke bevise, at Anker Hansen bevidst havde forsøgt at smugle narko.

Ankers trofaste kæreste
Anker Hansens eneste reelle glæde og forhåbning knytter sig til hans indonesiske besøgsven og kæreste, Maria Filia. Den 44-årige kvinde driver en virksomhed og har en lille datter, men det forhindrer hende ikke i at besøge Anker Hansen, når det kan lade sig gøre.

- Jeg har sagt til hende, at hun ikke skal vente på mig. Men det vil hun ikke høre på. Hun er fantastisk. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre uden hende.

Anker Hansen har nu fået en politisk støtte i den danske Europa-parlamentariker Rikke Karlsson. Den dansk politiker vil på baggrund af Ekstra Bladets reportage undersøge om hun kan hjælpe den fængslede eks-landmand. Foto: Rasmus Flindt Pedersen 112 - 20. sep. 2017 - kl. 07:16 EU-politiker kræver handling: Anker er en stakkels mand

Anker Hansen sammen med sin indonesiske besøgsven og kæreste, Maria Filia. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
Anker Hansen sammen med sin indonesiske besøgsven og kæreste, Maria Filia. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.

Maria Filia (her sammen med datteren) har overfor Ekstra Bladet erklæret sin kærlighed til den danske langtidsfange: - Jeg elsker Anker. Jeg tror på, at han er uskyldig. Anker er min fremtid. Vores forhold er fremtiden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
Maria Filia (her sammen med datteren) har overfor Ekstra Bladet erklæret sin kærlighed til den danske langtidsfange: - Jeg elsker Anker. Jeg tror på, at han er uskyldig. Anker er min fremtid. Vores forhold er fremtiden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
 

Repræsentanter fra den danske ambassade i Djakarta besøger cirka hver anden måned Anker Hansen. Men bestræbelser på at lempe hans afsonings-vilkår har vist sig at være nytteløse.

Indonesiens kurs overfor narko-kriminalitet er nådesløs, og der er ikke tradition for at nedsætte de dømtes fængselsstraffe eller benåde dødsdømte.

Se også: Dødsstraf for 200 gram hash: Her skal du aldrig fyre den fede

Se også: Nej til redningsaktion: Anker må tage sin straf

285 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere