Langtidsledighed: Danmark har førertrøjen på i EU

Den danske førerposition i feltet af EU-lande vækker glæde hos beskæftigelsesministeren

Risikoen for at ende i køen af langtidsledige er markant lavere i Danmark end i resten af EU-landene. Foto: Janus Engel
Risikoen for at ende i køen af langtidsledige er markant lavere i Danmark end i resten af EU-landene. Foto: Janus Engel

Ledige i Grækenland har dobbelt så stor risiko for at ende i langtidsledighed som ledige her i landet. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) baseret på tal fra marts 2019 viser nemlig, at Danmark har den laveste andel af langtidsledige i EU. I alt er der 30.000 ledige herhjemme, som har været arbejdsløse i mere end et år. Det svarer til én procent af den samlede arbejdsstyrke eller 19 procent af de ledige i Danmark. 

Ifølge AE-Rådets cheføkonom, Erik Bjørsted, vidner tallene om ’et ekstremt velfungerende arbejdsmarked’.

- Vi har et arbejdsmarked med en meget lav grad af marginalisering, selvom vi har været gennem en meget alvorlig krise. Finanskrisen var meget langvarig og kostede de største tab af job siden 1930’erne, men vi er alligevel kommet nogenlunde helskindet igennem, siger cheføkonomen.

Hvis man spørger Erik Bjørsted er opskriften på den danske succes enkel. De tre hovedingredienser i den trebenede flexicuritymodel er nemlig fleksibilitet, sikkerhed og en aktiv beskæftigelsesindsats. Men ifølge AE-Rådet er der fare for, at man er ved at save det ene ben af den danske model.

 

Sikkerhedsnettet er blevet ringere
Det skyldes ikke mindst, at politikerne på Christiansborg gennem en årrække både har forkortet dagpengeperioden og gjort det sværere at genoptjene ret til dagpenge. Samtidig er dagpengenes værdi blevet udhulet, hvilket blandt andet skyldes, at dagpenge ikke følger den generelle pris- og lønudvikling.          

- I tilfælde af at man bliver ledig, dækker dagpengene en lavere andel af ens løn. Så man har simpelthen en dårligere forsikring. Det kan godt vække bekymring for, om modellen kan bestå, og om vi fortsat kan have et fleksibelt arbejdsmarked, som vi har i dag, siger Erik Bjørsted.

Beregninger fra AE-Rådet viser, at dagpenge i 1995 gennemsnitligt dækkede omtrent 62 procent af lønmodtagernes løn, mens tallet i 2025 vil være faldet til cirka 50 procent.

- Det kan føre til, at fundamentet under flexicuritymodellen smuldrer. Hvis lønmodtagerne er dårligere forsikret, vil de måske ikke acceptere de fleksible regler for fyring, forklarer Erik Bjørsted.

 

Den danske model slår den tyske
Han henviser til, at vores store nabo i syd, Tyskland, i starten af det nye årtusinde gennemførte de såkaldte Hartz-reformer for at bekæmpe arbejdsløshed. På trods af de gennemgribende reformer har ledige tyskere langt større risiko for at ende som langtidsledige end ledige danskere. Af analysen fremgår det nemlig, at mere end 40 procent af de ledige i Tyskland har været ledige i mere end et år.

- Det kan undre, at Tyskland har så høj en langtidsledighed, når de har gennemført alle de reformer, som i teorien burde modvirke det. De er gået hele vejen med forkortelse af dagpengeperioden og lavere ydelser til de arbejdsløse – herunder lavere ydelser til de langtidsledige, siger Erik Bjørsted.        

Ifølge cheføkonomen vidner udviklingen syd for grænsen om, at de hårde tyske reformer har været den forkerte medicin i forhold til at bekæmpe langtidsledighed. Erik Bjørsted vurderer, at Danmarks førerposition i EU hænger sammen med den danske model. Derfor advarer han mod at forringe det sociale sikkerhedsnet yderligere.       

Gulerod virker bedre end pisken
Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet sidder professor Thomas Bredgaard. Han forklarer, at omtrent tre fjerdedele af kontanthjælpsmodtagerne ikke er vurderet klar til at arbejde. Det skyldes, at de døjer med andre problemer end ledighed.

- Det er typisk nogle komplekse og sammensatte problemer. En pointe er, at de har flere problemer på samme tid – udover de mangler et arbejde. Det kan være sociale, fysiske eller psykiske problemer. Ofte er det en blanding af flere problemer på samme tid, siger han.

Thomas Bredgaard påpeger, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan arbejde, er faldet gennem de seneste års højkonjunktur. Han vurderer dog, at det vil blive mere vanskeligt at få den tilbageværende gruppe af svage kontanthjælpsmodtagere i job. Derfor skal der en ’mere omfattende’ og ’dyrere’ indsats til ude i landets kommuner, hvis de skal lykkes med at få dem i arbejdstøjet. Hidtil har skiftende regeringer forsøgt at piske ledige i job ved hjælp af økonomiske incitamentsstrukturer, men forskningen indikerer, at den strategi har ringe effekt på de svageste ledige.         

- Hvis man kigger på tværs af analyser på området, vil jeg vove den påstand, at gulerod virker bedre end pisken over for de svage kontanthjælpsmodtagere. Der er ikke særlig god evidens for, at man kan piske den her gruppe i arbejde, siger han. 

 

Minister: Mange parkeret på sidespor
Danmarks førerposition i feltet af europæiske lande vækker glæde hos Venstres beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, som tilskriver den danske model en stor del af æren for udviklingen.

- Det gør mig altid glad, når vi igen og igen ser sort på hvidt, at det går godt med beskæftigelsen i Danmark. Tallene vidner om, at den danske model virker samtidig med, at vi har gennemført en række fornuftige tiltag, står der i et skriftligt svar fra ministeren.

Troels Lund Poulsen retter i samme omgang en kritik mod landets kommuner, der ifølge ministeren har forsømt at hjælpe de langtidsledige. Han mener, at de i ’alt for mange år’ har placeret syge borgere på passiv forsørgelse i kontanthjælpssystemet. Derfor afsatte regeringen i efteråret 100 mio. kr. for at få flere langtidsledige i job. Desuden har regeringen også sat 430 mio. kr. af til at hjælpe borgere, der hænger fast i ledighedskøen.

- Hvis man er syg og har brug for anden massiv hjælp, så skal man selvfølgelig ikke være i kontanthjælpssystemet. Det er meget trist at se, at alt for mange har været parkeret på et sidespor uden ordentlig hjælp – men det er vi heldigvis nu ved at rette op på, står der i Troels Lund Poulsens svar.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere