Lars Løkke deltager i begravelsen af terror-dræbte børn

De tre børn, der mistede livet i terrorangrebet i Sri Lanka i påsken, bliver begravet i dag fra Aarhus Domkirke

Bestseller-kontoret i Aarhus flager på halv på begravelsesdagen, lørdag. Foto: Jonas Olufson
Bestseller-kontoret i Aarhus flager på halv på begravelsesdagen, lørdag. Foto: Jonas Olufson

De tre danske terrrorofre, der er søskende og børn af Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen og hustru Anne Holch Povlsen, bliver begravet lørdag kl. 14.00 fra Domkirken i Aarhus.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager i begravelsen.

Det oplyser familien.

En tydeligt bevæget Lars Løkke Rasmussen kommenterede søndag 21. april angrebene i Sri Lanka. Video: Ritzau

Kronprinsfamilien, der er private venner til familien, vil også være tilstede ved begravelsen. Det er domprovst ved Aarhus Kirke, Poul Henning Bartholin, der forestår begravelsen af de tre børn.

Pressen er med familens tilladelse til stede uden for kirken.

Efter begravelsesceromonien i Domkirken vil resten af dagen være privat og kun for den nærmeste kreds af familie og venner, men familien oplyser, at der vil være jordpåkastelse og nedsættelse i en lille lokal kirke i Ormslev syd for Aarhus - meget tæt på familiens hjem Constantinsborg, der efterfølgende vil danne rammen om en komsammen for de allernærmeste.

Anne Storm Pedersen og Anders Holch Povlsen var på påskeferie i Ski Lanka med deres fire børn, da ni selvmordsbombere ændrede alt. I terrorangrebet 21. april mistede tre af familiens fire børn livet. De bliver lørdag begravet Foto: Anthon Unger.
Anne Storm Pedersen og Anders Holch Povlsen var på påskeferie i Ski Lanka med deres fire børn, da ni selvmordsbombere ændrede alt. I terrorangrebet 21. april mistede tre af familiens fire børn livet. De bliver lørdag begravet Foto: Anthon Unger.


Seks eksplosioner

Terrorangrebet i Sri Lanka 21. april, som både en lokal srilankansk islamistisk terrororganisation samt Islamisk Stat har taget skylden for, kostede ifølge de srilankanske myndigheder 'cirka 253 menneskeliv' - heraf var langt de fleste srilankanere, mens 30 var udlændinge.

Seks kraftige bomber eksploderede i tre kirker og på tre femstjernede hoteller i Sri Lanka omkring klokken ni lokal tid. På et af disse hoteller befandt familien Holch Povlsen sig.

Den ældste af de tre, Alma, blev bare 15 år, mens hendes små søskende, Agnes og Alfred, kun blev henholdsvis 12 og fem år gamle.

Hotel Shangri-La i Colombo hvor tragedien ramte den danske familie. Foto: Anthon Unger Tæt på ’Bed for mig, bed for mig’

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere