Stemmen knækker for det 46-årige muskelbundt.
- Orv. Det kan jeg mærke. Det blev jeg lige rørt af, siger Lars Besand, da Ekstra Bladet gæster ham i hjemmet i Storvorde uden for Aalborg.
Her har vi inviteret os selv på besøg for at tage en snak med nordjyden om, hvordan han ved siden af livet som familiefar og socialpædagog har været på en rejse, der har ført ham op i verdenseliten inden for sin vægtklasse i 'logpress' - og til en snak om kærlighedsforholdet til træstammen Gertrud.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Angst og store bøffer
I skrivende stund er Lars Besand blandt de tre personer i verden på under 90 kilo, der kan løfte flest kilo i den for mange ukendte sportsgren, hvor store drenge løfter tunge træstammer over hovedet.
- Det er jo på mange måder rejsen mod det ukendte. Det kommer fra et ønske om at gøre det, der skønnes umuligt. For det umulige er bare noget, som ingen har gjort endnu, hvis jeg må være så kæk. Den følelse vil jeg gerne bidrage til at give videre til andre også, fortæller han om passionen for logpress.
Lars Besand er samtidig en af de op mod 400.000 voksne mennesker i Danmark, der ifølge Psykiatrifonden kæmper med angst.
- Men her kan jeg bevise over for mig selv, at jeg godt kan. Jeg er blevet hjulpet af at begynde at tro på mig selv. Jeg kan faktisk mere, end jeg førhen turde tro på. I mange år har jeg været hæmmet af at tænke, hvad andre tænkte om mig, så jeg var ikke fri i mine tanker. Jeg var lidt bundet i - og nu kan det godt lyde lidt tørt - men samfundets narrativ om, hvordan sådan en som mig skulle agere. Altså som sådan en sur rockertype.
Men det positive sind har altid kæmpet for at komme til udtryk, forklarer han videre. I dag kalder vennerne kalder ham da også 'Den glade Viking', og det forstår man godt, når man møder Lars Besand.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Man skal være ordentlig
Der er ofte et smil på læben hos den 46-årige gut, der næsten er lige så bred, som han er lang.
- Min farmor, som stammer fra Tyskland, har været en nøgleperson for mig hele mit liv, og via min far har hun dikteret, hvordan livet kan være, og måske også, hvordan det kan være for mig. Jeg har jo været den der unge, der ikke kunne lytte. Hun fik mig på ret køl ved lære mig, at man skal være ordentlig. Ordentlighed betyder virkelig meget for mig, forklarer han.
Det er da heller ikke tilfældigt, at træningsmakkeren - træstammen Gertrud - har fået netop det navn.
- Hun er opkaldt efter min farmor eller 'oma', som jeg kalder hende, Gertrude. Hun døde for to år siden under covidkrisen. Her kunne jeg mærke et savn. Jeg manglede den her markør for positivisme og god energi, men også for at blive sat på ret køl en gang imellem. Så jeg fik fremskaffet en trælog og døbt hende i et stort glas mjød. Derefter fik jeg sagt nogle vigtige ord, fortæller Lars Besand, før han lige stopper op for at holde tårerne tilbage.
- Det der med, at når noget betyder så meget for en, og man så ikke har den person eller det i sit liv mere, så kan det godt føles helt helligt. Sådan føltes det nok for mig, og nu har Gertrud så fulgt mig lige siden, forklarer han videre afvæbnende med et smil.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Missede verdensrekord
For tre måneder siden satte Lars Besand danmarksrekord i sin vægtklasse i logpress. Her løftede han 160 kilo med Gertrud, der havde fået lidt ekstra kilo på sidebenene til lejligheden.
Derfor var drømmen da også at slå verdensrekorden sidste søndag, hvor han foran et ellevildt publikum i Svendborg i tre omgange med hiv og sving forsøgte at få den rekordtunge træstamme på 167,5 kilo over hovedet.
- Jeg mærkede i mit andet løft. at der var nogle fysiologiske problemer i hoften. Det lykkedes ikke, men jeg gav den fandeme én på skallen, lyder det fra den glade viking.
Målet er dog fortsat uændret. Lars Besand skal slå rekorden, og han skal være den bedste i sin vægtklasse inden årets udgang.
Først skal han dog lige en tur til det nordlige Norge om et par uger, hvor han ene mand skal trække et vikingeskib - på land.
