Lastbil væltet: To på skadestuen

En væltet lastbil ved siden af Køge Bugt Motorvejen sendte to på skadestuen og førte til kødannelse på Køge Bugt Motorvejen

Video: Kenneth Meyer

To personer kom lettere til skade efter den lastbil, de sad i væltede nær Køge Bugt Motorvejen, lyder det fra Københavns Vestegns Politi.

- Han var ved at læsse noget grus af, og da ladet kommet højt op, så er jorden lidt blød, og så får lastbilen overbalance og tipper over, fortæller vagtchef Morten Steen.

Uheldet skete på en jordvold ved siden af Køge Bugt Motorvejen, hvor noget grusarbejde var i gang på en jordvold.

- To personer har fået knubs og er kørt til tjek på skadestuen, da de sad i førerhuset, da lastbilen tippede, siger vagtchefen.

Selvom lastbilen ikke var væltet på selve motorvejen gav det stadig noget kø.

- Vores patrulje og brandvæsnet er kørt fra stedet nu.

1 af 2 En lastbil er væltet når Køge Bugt Motorvejen. To personer blev sendt på skadestuen med mindre knubs. Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 En lastbil er væltet når Køge Bugt Motorvejen. To personer blev sendt på skadestuen med mindre knubs. Foto: Kenneth Meyer
18 kommentarer
Vis kommentarer