Lastbilchauffør deler sin foruroligende 'morgenmad'

Video viser angiveligt chaufførens indtag af hårde stoffer før en arbejdsdag

Chaufføren her begynder angiveligt med en cocktail af hårde stoffer til 'morgenmad' før en lang dag på vejene. Privatvideo

I det to minutter lange klip, der er blevet delt på Facebook, ses den australske lastbilchauffør sniffe hvidt pulver gennem næsen, efter han har bekendtgjort, at 'det bliver en stor dag'.

Derefter tænder han op i en glaspibe og inhalerer røgen, før han slutter optagelsen med at sige 'det var morgenmaden'.

Det skriver australske ABC, der har kontaktet firmaet med logoet på mandens trøje, Doncarm Transport.

Her oplyser man, at manden var ansat indtil for tre måneder siden.

- Videoen blev delt torsdag, men jeg ved ikke hvornår det er sket, siger indehaveren af firmaet, der ikke er sikker på, om videoen er filmet i en virksomhedens biler.

Lastbilchauffør: Sådan er vi ikke
Videoen er blevet delt i en gruppe for lastbilchauffører, som er administreret af lastbilchauffør Scott Allen.

- Vi har delt den, fordi vi ikke vil have den slags folk i vores branche.

- Vi gør så meget for at forbedre sikkerheden, og så kommer der den slags, der trækker os 20 år tilbage i tiden.

- Jeg vil ikke have, at folk tror den slags repræsenterer branchen, for det gør det ikke, lyder det fra Scott Allen.

Også politiet i delstaten Victoria, hvor firmaet har hjemme, er opmærksomme på videoen og er i gang med at efterforske sagen.

Andre brancher kæmper også med narkoproblemer. Her er en håndværker filmet mens han sniffer bag rattet. Læservideo

Samfund - 12. jun. 2018 - kl. 18:04 Dansk håndværker fanget på kamera: Sniffer narko i arbejdstiden

Og her bliver en lærer taget i at sniffe i klasselokalet.

112 - 25. nov. 2017 - kl. 12:53 Filmet af elever: Lærer sniffer coke i klasseværelset

69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere