Lastbilchauffør tog dette rystende billede: Nu er faderen anholdt

Fik blokeret trafikken og reddet ti måneder gammel baby. Faderen sigtet for misrøgt

Her er den ti måneder gamle dreng i færd med at forcere vejen. Foto: Privat
Her er den ti måneder gamle dreng i færd med at forcere vejen. Foto: Privat

Den amerikanske lastbilchauffør, Cory Cannon, troede ikke sine egne øjne, da han sidste lørdag var på vej til arbejde og kørte på Joe Parker Road, i byen Lakewood, New Jersey.

- Jeg troede først, at der lå en taske, eller et stykke legetøj, midt på vejen, fortæller han til ABC News. Først da han satte farten ned konstaterede han, at der var tale om en baby, der kravlende var i gang med at forcere vejen:

- Der var et par biler bag mig, så jeg satte først farten ned, så ingen ville køre ind i det der lå på vejen. Da jeg så at det var et kravlende barn, blokerede jeg øjeblikkeligt trafikken bag mig. Jeg tog et par billeder, da jeg var på vej ud af bilen, forklarer chaufføren, da tog barnet i armene og fandt frem til familien, der boede i et hus i nærheden.

Cory Cannon tog dette billede inden han fik reddet den ti måneder gamle baby væk fra vejen. Foto: Privat
Cory Cannon tog dette billede inden han fik reddet den ti måneder gamle baby væk fra vejen. Foto: Privat
 

Cory Cannon lagde efterfølgende billederne på sociale medier, hvilket fik de lokale myndigheder til at gå ind i sagen. Efter omtalen henvendte faderen sig selv til politiet. Han blev anholdt og sigtet for misrøgt.

Ifølge faderen, kravlede den ti måneder gamle dreng ud ad en åben dør i familiens hus, og nåede derefter hele vejen ned til vejen.

Barnet led ikke overlast i forbindelse med episoden.

98 kommentarer
Vis kommentarer