Laura erkendte depression foran hele KB Hallen: Fuldstændig sindssygt!

Du er ikke alene: Laura Langberg spredte vigtigt budskab fra scenen under hard rock-koncert.

For Laura Langberg blev mødet med rockgruppen Disturbed et vendepunkt i livet. Her sidder hun med bandets skiver i hjemmet i Brønshøj.
For Laura Langberg blev mødet med rockgruppen Disturbed et vendepunkt i livet. Her sidder hun med bandets skiver i hjemmet i Brønshøj.

Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk

30-årige Laura Langberg er totalt overvældet. Hun er nærmest i chok.

Det amerikanske hard rock-band Disturbed har netop hevet Laura Langberg og hendes veninde op på KB Hallens store scene.

Publikum jubler, mens Laura Langberg modtager krammere fra samtlige bandmedlemmer i Disturbed.

Laura er en af de mange danskere, der har valgt at bosætte sig i nummer 9.
Laura er en af de mange danskere, der har valgt at bosætte sig i nummer 9.

Nummer 9

Du har en historie. Din nabo har en historie. Din buschauffør har en historie.

Alle mennesker har en historie, og dem vil vi gerne fortælle i Ekstra Bladet.

I serien 'Nummer 9' tager vi rundt i Danmark - i de store byer, de mindre byer og de små flækker - og banker på døren hos et tilfældigt menneske, der bor i nummer 9, og beder dem fortælle en vigtig historie fra deres liv.

Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk


Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk

Mindre end to sekunder siden stod hun forrest i koncertsalen på gulvet med et stort skilt, hvorpå der stod: 'Your music is one of the reasons to fight!' Og nu sidder Laura Langberg pludselig oppe ved siden af Disturbeds trommeslager, mens hard rockbandet spiller næste nummer: 'The Light'.

En sang, hvorfra Laura Langberg tilfældigvis har tatoveret et enkelt vers på sin ene arm: 'Sometimes darkness can show you the light'.

Tabubelagt
Laura Langberg har i mange år kæmpet en hård kamp med depressioner og personlighedsforstyrrelser - og i mange år har netop bandet Disturbed fungeret som en slags støtte og et fast holdepunkt.

- Førhen følte jeg mig meget alene i verden, men når jeg hører deres musik, bliver jeg klar over, at jeg alligevel ikke er den eneste i hele verden, der har det skidt, siger Laura Langberg.

Med albummet 'Evolution' fra 2018 sætter Disturbed under deres verdensturne fokus på misbrug og psykisk sygdom.

Laura er 30 år og mor til to børn.
Laura er 30 år og mor til to børn.

Ved koncerter forsøger bandet med håndsoprækning blandt publikum at illustrere, at folk ikke er alene om deres udfordringer.

Et vigtigt budskab ifølge Laura Langberg, der selv har oplevet koncerten i KB Hallen tilbage i maj som et mindre vendepunkt i hendes eget liv.

'Fuldstændig sindssygt'
- Psykisk sygdom er i mine øjne stadig enormt tabubelagt.

Og der er mange, som har det svært psykisk, der ikke beder om hjælp. Men man skal ikke være bange for at række ud efter hjælp, for man er aldrig alene om det. Det nytter rent faktisk noget at tage kampen op, understreger Laura Langberg.

- Det var fuldstændig sindssygt - og totalt uventet.

- Og ekstremt grænseoverskridende at blive hevet op på scenen med sine største idoler og i øvrigt erkende foran hele KB Hallen, at man selv har kæmpet med depression i sit liv, fortæller Laura Langberg.

Men den vilde episode samt idolernes ærlige anerkendelse har sidenhen motiveret Laura Langberg til at kæmpe videre i dagligdagen - både for hende selv og hendes to børn.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Daglig kamp mod indre dæmoner

På armen har Laura tatoveret et citat, som betyder meget for hende.
På armen har Laura tatoveret et citat, som betyder meget for hende.

Der er dage, hvor Laura Langberg ganske enkelt ikke magter noget, fortæller hun. Dage, hvor hun kan ligge og græde det meste af tiden. En følelse af, at det hele kan være totalt ligegyldigt og formålsløst.

Det var en usund relation i teenageårene, der senere i livet har medført et invaliderende mindreværd.

Men koncertoplevelsen med Disturbed i KB Hallen har været skelsættende for Laura Langberg, der nu føler, at hun endelig har fået en platform og en anledning til at fortælle om sine nedture.

Disturbed giver hende en uvurderlig fællesskabsfølelse:

- Det er vigtigt at føle, du hører til et bestemt sted, hvor du bliver set og anerkendt - og hvor nogle kan hjælpe dig med at bryde ud af mørket, siger hun.


- Jeg har selv brugt Disturbeds musik til at komme videre i livet. Man må rejse sig og kæmpe videre, fastslår hun.

- Selvom det hele nogle gange virker mørkt og træls, så er man nødt til at finde lyset, siger Laura Langberg, der med garanti ikke har været til sin sidste hard rock-koncert med Disturbed.

Blå bog

Laura Langberg, Brønshøj.

Bor: Brønshøj, opvokset i Odder i Østjylland.

Status: I fast forhold.

Har to børn på henholdsvis syv og fem år.

Studerer til audiologopæd på Københavns Universitet.

Har været Disturbed-fan i 15 år og deltaget i tre koncerter.

Elsker metal-og hård rock.


Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere