Laura viede sit liv til kræftpatienter: Nu er hun selv ramt af kræft

En kræft-sygeplejerske er nu tvunget til at samle penge ind til behandlingen af sin egen uhelbredelige kræftsygdom

Laura Harris blev behandlet med kemoterapi mod sin tarmkræft. Det påvirkede hendes hud således, som det kan ses på billedet. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Laura Harris blev behandlet med kemoterapi mod sin tarmkræft. Det påvirkede hendes hud således, som det kan ses på billedet. (Foto: Ritzau/Scanpix)

I adskillige år har den 42-årige kræft-sygeplejerske Laura Harris viet sit liv til at tage sig af kræftsyge patienter på North Devon District Hospitalet i Storbritannien, men nu har hun fået den forfærdelige besked, at der ikke findes nogen behandling, der kan bekæmpe hendes egen kræftsygdom.

Det skriver flere medier heriblandt den lokale avis North Devon Gazette samt Mirror og Metro

Laura Harris blev i starten af sidste år diagnosticeret med sygdommen tarmkræft i stadie fire og fik at vide, at hun angiveligt kun havde tre måneder tilbage at leve i. Hendes kolleger blev dog ganske overraskede, da hun efter kræftbehandling med blandt andet kemo-terapi senere på året igen dukkede op på kræftafdelingen på Devon Hospitalet for at tage sig af sine kræftsyge patienter.

Men nu er tiden igen ved at rinde ud for den 42-årige Laura, der sammen med sin ægtemand Paul har to børn samt en stedsøn. Kræftsygdommen har nemlig taget fat igen, og lægerne mener, at hun ikke har lang tid igen.

Men den 42-årige Laura Harris har ikke tænkt sig at give op igen. Hun mener nemlig selv, at en behandling med 'bevacivumab' kan medvirke til at forlænge hendes liv, så kun kan få lidt længere tid med sin mand og sine børn. Problemet er bare, at denne specielle cancer-medicin ikke er tilgængelig hos 'Den Nationale Helse Service' i Storbritannien, så derfor er Laura nu tvunget til at starte en indsamling, så hun selv kan betale for behandlingen.

Sådan så sygeplejersken Laura Harris ud, før hun blev ramt af tarmkræft. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Sådan så sygeplejersken Laura Harris ud, før hun blev ramt af tarmkræft. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

Laura har ikke personligt startet indsamlingen. Det har hendes venner imidlertid gjort på GoFundMe, hvor der allerede er samlet lidt flere penge ind end de 40.000 engelske pund, som behandlingen koster. Det svarer til et beløb på 341.000 danske kroner.

- Det sidste år har været det hårdeste i mit liv, men vi er så lykkelige for den støtte vi allerede har fået. Jeg vil gerne takke alle dem, der har doneret penge til min behandling, siger Laura Harris.

Hendes kollega og ven, sygeplejersken Hannah Sunderland har udtalt følgende i forbindelse med indsamlingen til Lauras behandling:

- Hvis du nogensinde har haft et familiemedlem, der har været ramt af kræft i Devon-området, så er der stor sandsynlighed for, at han eller hun er blevet plejet af Laura. Hun har viet sit liv til at tage sig af cancer-patienter. Og hun vendte oven i købet tilbage til sit arbejde imod alle odds, men nu har hun altså brug for hjælp. Hvert sekund tæller.

- Jeg anbefaler alle til generøst og så hurtigt som muligt at hjælpe denne vidunderlige sygeplejerske, hustru, mor og datter, så hun kan få mere tid sammen med dem, som hun elsker.

Den hjertevarme udtalelse fra Lauras kollega Hannah Sunderland har åbenbart hjulpet på indsamlingen, der nu har nået sit mål, så Laura kan gå i gang med sin nye kræft-behandling.

Her modtager Laura Harris kræftbehandling på hospitalet. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Her modtager Laura Harris kræftbehandling på hospitalet. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

 

 

 

1 af 3 Sådan så sygeplejersken Laura Harris ud, før hun blev ramt af tarmkræft. (Foto: Ritzau/Scanpix)
2 af 3 Her modtager Laura Harris kræftbehandling på hospitalet. (Foto: Ritzau/Scanpix)
3 af 3 Laura Harris blev behandlet med kemoterapi mod sin tarmkræft. Det påvirkede hendes hud således, som det kan ses på billedet. (Foto: Ritzau/Scanpix)
38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere