Lavtuddannede spiser mest fastfood

Folk med lavt uddannelsesniveau har hang til flest søde og usunde sager - med undtagelse af kage, is og chokolade

Arkivfoto: Mathias Christensen
Arkivfoto: Mathias Christensen

På trods af et øget fokus på fitness og velvære og utallige nytårsforsætter om at finde den mere sunde livsstil frem, kniber det stadig med den danske folkesundhed.

Især landets lavtuddannede har tendens til ikke at følge de sunde kostråd, men også de højtuddannede har en tendens til ikke altid at følge kostpyramiden, når det kommer til kage, chokolade, is eller slik.

Det viser en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Faktisk er indtaget af kage, chokolade, is og slik blandt folk med en lang videregående uddannelse højere end for nogen anden gruppe, viser undersøgelsen.

Andel, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, i forskellige uddannelsesgrupper. Procent. (Grafik: Statens Institut for Folkesundhed)
Andel, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, i forskellige uddannelsesgrupper. Procent. (Grafik: Statens Institut for Folkesundhed)
 

Usunde kostmønstre
På trods af det, er det dog stadig de lavtuddannede, der døjer mest med de usunde vaner.

- Generelt er det dem med de korteste uddannelser, der har det mest usunde kostmønster, siger Anne Illemann Christensen, der er ph.d.-studerende og som er en af forskerne bag rapporten, til Ekstra Bladet.

Så selvom de højtuddannede har mest hang til kage, is og slik, ændrer det ikke ved det samlede sundhedsbillede, hvor de lavtuddannede har de mest usunde tendenser.

- Det er et af de få steder, hvor tendensen faktisk er omvendt, og derfor er det sjovt at have med. Men ellers er det en gængs opfattelse, at folk med korte uddannelser oftere har en dårlig sundhed, blandt andet fordi de ryger mere, er mindre fysisk aktive og har dårligere kostvaner, siger hun.

Unge spiser meget fastfood
Især når det kommer til sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker, er det blandt de lavest uddannede, forbruget er størst.

Andel, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, i forskellige uddannelsesgrupper. Procent. (Grafik: Statens Institut for Folkesundhed)
Andel, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, i forskellige uddannelsesgrupper. Procent. (Grafik: Statens Institut for Folkesundhed)
 

Statens Institut for Folkesundhed laver jævnligt en undersøgelse af danskernes forbrug af usunde madvarer, men for første gang er forbruget af fast food også blevet undersøgt.

Her viser undersøgelsen, at godt hver ottende danske voksne spiser pizza, burger og shawarma mindst én gang om ugen.

Her er det også de lavtuddannede, der har det største forbrug, mens det også særligt er unge mænd mellem 16 og 24 år, der har tendens til at spise pizza eller burgere frem for at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

. Andel, der spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. (Grafik: Statens Institut for Folkesundhed)
. Andel, der spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. (Grafik: Statens Institut for Folkesundhed)
 

Ét lyspunkt
Generelt ser det ifølge undersøgelsen ikke godt ud med den danske sundhed med undtagelse af på ét punkt.

- Vi bliver generelt lidt tykkere med tiden, men til gengæld ryger vi mindre. Der har været et fald i alle grupper, men faldet er størst blandt dem med en lang videregående uddannelse, siger Anne Illemann Christensen.

Til gengæld er det fælles for alle dele af samfundet, at den gennemsnitlige BMI stille og roligt stiger.

Du kan læse hele undersøgelsen her.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere