Ledte efter rav og fandt en hval: Den lugter

Stranden ved Sønderho på Fanø er blevet en død hval rigere. Den er formentlig skyllet ind i løbet af natten

Skov- og Naturstyrelsen klipper underkæben af i dag, så der ikke er nogen, der kan stjæle tænderne (Foto: Martin Ambrosius)
Skov- og Naturstyrelsen klipper underkæben af i dag, så der ikke er nogen, der kan stjæle tænderne (Foto: Martin Ambrosius)

- Jeg gik bare rundt med den ene af mine døtre på stranden, hvor vi ledte efter rav. Lidt længere henne kunne jeg se noget, der lignede en båd, der lå på hovedet, men da vi kom tættere på, kunne vi godt se, at det var en hval.

Sådan beskriver Martin Ambrosius mødet med den kaskelothval, der er skyllet i land på Sønderho Strand på Fanø natten til onsdag. Martin Ambrosius kommer fra Aarhus, men er med familien på vinterferie på Fanø.

- Jeg tog nogle billeder af hvalen og puttede dem på Facebook, og så ringede jeg til min kone og sagde, at hun lige skulle tjekke, hvad vi havde fundet nede på stranden. Bagefter kom hun og vores to andre piger også ned for at se hvalen, siger Martin Ambrosius.

Lugter af fisk
Skov- og Naturstyrelsen har valgt at save underkæben af hvalen, så folk ikke kan stjæle dens tænder. Hvalen skal nemlig først fjernes og parteres i morgen, når der er lavvande igen.

- Den er omkring 170 høj og 12 meter lang, så det er ikke, fordi højvandet dækker den helt. Vi opdagede den, mens der var lavvande, men nu er højvandet altså trukket op omkring den igen. Det dækker den dog selvfølgelig ikke helt, siger Martin Ambrosius fra Aarhus.

Grunden til, at Martin og datteren først troede, at hvalen var en båd, er, fordi den er helt hvid.

- Den lugtede også af rådden fisk. En dårlig fiskelugt, så den er nok ikke død i nat, siger Martin Ambrosius.

Det er langt fra første gang, en hval er stranden ved den danske kyst.

(Foto: Martin Ambrosius)
(Foto: Martin Ambrosius)
 

I februar sidste år strandende to kaskelothvaler cirka en kilometer nord for Henne Strand på Vestkysten, mens en hovedløs hval året før strandede ved Nørre Nebel i Sydvestjylland.

- Det har da været lidt sjovt at se en hval på den måde, og så fandt vi endda også lidt rav, siger Martin Ambrosius.

Fagpersoner til
Det er ikke bare Hr. Hvem-som-helst, der kan gå ind og partere sådan en krabat af en hval.

- Det er et kæmpe stort dyr, så det er ikke bare noget, man gør. Det handler også om sikkerhed og smittehåndtering, så det skal der eksperter til, siger Ulrik Lorenzen, der er skovrider ved Skov- og Naturstyrelsen og ansvarlig for området ved Fanø, til Ritzau

Se også: 12 meter lang hval strandet ved Fanø

Han fortæller, at Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er i gang med at finde fagpersoner, der kan partere kaskelothvalen.

- Derefter skal den køres væk så hurtigt som muligt, siger Ulrik Lorenzen.

Har du billeder af hvalen? Send dem gerne i en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller i en mail til 1224@eb.dk

1 af 3 Kaskelothvalen ved Fanø. (Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi)
2 af 3 Det er en ordenlig fætter af en hval (Foto: Martin Ambrosius)
3 af 3 Skov- og Naturstyrelsen klipper underkæben af i dag, så der ikke er nogen, der kan stjæle tænderne (Foto: Martin Ambrosius)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere