Legendarisk dansk krigshistorie beskyldes for at være løgn: - Jeg troede, det var en joke

Oberst Bøllebank - Lars R. Møller - fortæller, at DR arbejder på en dokumentar, der beskylder ham for at have løjet om, hvad der skete ved en af Danmarks mest kendte krigshistorier. Helt åndssvagt, mener hovedpersonen selv

Hvornår har man nogensinde hørt om, at 150 mand kunne holde på en hemmelighed i 22 år. Det bliver mere og mere grotesk, siger Lars R. Møller. Foto: Peter Hove Olsen
Hvornår har man nogensinde hørt om, at 150 mand kunne holde på en hemmelighed i 22 år. Det bliver mere og mere grotesk, siger Lars R. Møller. Foto: Peter Hove Olsen

Ved du noget? Tip os på SMS 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Operation Bøllebank er en af Danmarkshistoriens mest fortalte og hædrede krigshistorier.

Under krigen i Jugoslavien i 1990'erne rykkede en dansk kampvognseskadron ud for at komme en FN-observationspost til undsætning i en landsby nær Tuzla. Men det var alt andet end en normal militæropgave.

Her blev danskerne mødt af skud, og den danske eskadron endte i ildkamp med serbiske styrker. Oberst og næstkommanderende Lars R. Møller har tidligere fortalt, at der var tale om et grimt baghold fra serbiske styrker.

Soldaterne blev beskudt fra alle sider med blandt andet panserværnsmissiler, og historien har hidtil været, at eskadronchef Carsten Rasmussen og Lars R. Møller derfor fik nok.

Efter sigende besluttede de, at danskerne skulle åbne ild mod de serbiske styrker og sende en melding via radioen. Dermed var det den største ildkamp med danske soldater siden 2. Verdenskrig.

Det hele endte med, at alle danskere kom tilbage til lejren med livet i behold, mens op mod 150 serbere mistede livet trods massivt dansk undertal.

Artiklen forsætter under billedet

Ekstra Bladets omtale af slaget 2. maj 1994. Serbernes tabstal blev senere opjusteret voldsomt.
Ekstra Bladets omtale af slaget 2. maj 1994. Serbernes tabstal blev senere opjusteret voldsomt.
 

Dokumentar i fokus
En heltemodig aktion, som efterfølgende er blevet belønnet med en hædersmedalje af dronningen til Lars R. Møller for sin rolle.

Men nu bliver der sået tvivl om forløbet fra en af hovedpersonerne - den nu afdøde chefsergent Erik Kirk.

Det fortæller den tidligere oberst, der har fået kælenavnet 'Oberst Bøllebank', i et debatindlæg med titlen 'sammensværgelse mod Operation Bøllebank afsløret' på nyhedsmediet OLFI.

Angiveligt har DR lavet et interview med Erik Kirk, inden han døde i 2014.

Han stod i spidsen for den deling, som var med til at nedkæmpe serberne i Saraci. Og her fortæller han efter sigende, at Lars R. Møller og Carsten Rasmussens rolle ikke helt var som beskrevet.

Ifølge obersten - der har fået fremlagt beskyldninger i en mail, som Ekstra Bladet har set - beskriver Erik Kirk i en kommende DR P1 Dokumentar, hvordan der har været løjet om, hvad der rent faktisk skete på den skæbnesvangre dag.

Artiklen forsætter under billedet

Hvornår har man nogensinde hørt om, at 150 mand kunne holde på en hemmelighed i 22 år. Det bliver mere og mere grotesk, siger Lars R. Møller. Foto: Jakob Dall
Hvornår har man nogensinde hørt om, at 150 mand kunne holde på en hemmelighed i 22 år. Det bliver mere og mere grotesk, siger Lars R. Møller. Foto: Jakob Dall

Helt åndssvagt
Ekstra Bladet har været i kontakt med obersten, der kalder beskyldningerne en sammensværgelse og for direkte åndssvage.

- Det er helt vanvittigt. Vi bliver beskyldt for, at vi har ført os frem med at have givet skudkommandoen dengang, når det viser sig at være løgn. Hele øvelsen går på, at de beskylder os for, at vi slet ikke var til stede på det radionet, den aften 'Operation Bøllebank' gik i luften.

- Det er jo åndssvagt, og min påstand er så, at hvis andre tidligere har fortalt, at de har hørt noget i radioen, så er der i hvert fald nogen der lyver. Det kan jo ikke fortolkes, om der var nogen på nettet eller ej. Enten var der, eller også var der ikke, siger Lars R. Møller til Ekstra Bladet.

Artiklen forsætter under billedet

- Det passer ikke, hvad Erik Kirk siger, siger Oberst Bøllebank. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
- Det passer ikke, hvad Erik Kirk siger, siger Oberst Bøllebank. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
 

Obersten understreger, at det slet ikke kan diskuteres, at eskadronchef Carsten Rasmussen og ham selv gav ordren.

- Det passer ikke, hvad Erik Kirk siger. Det er så åndssvagt. Om der har været trafik på nettet (givet ordrer i radioen, red.) eller ej, kan ikke tolkes. Enten har der været, ellers har der ikke. Så svært er det altså ikke.

- I starten troede jeg, at det var en joke. Hvornår har man nogensinde hørt om, at 150 mand kunne holde på en hemmelighed i 22 år. Det bliver mere og mere grotesk, siger Lars R. Møller.

DR: Ingen sammensværgelse
Ifølge obersten skrev han sit indlæg på OLFI, da han onsdag blev kontakt af journalisten bag dokumentaren - DR's Kasper Søegaard.

Ekstra Bladet har i kølvandet på 'Oberst Bøllebanks' debatindlæg været i kontakt med DR dokumentars redaktør Jesper Hyhne.

Han fortæller, at programmet skal sendes den 5. januar på P1, men ikke er helt klar endnu.

Artiklen forsætter under billedet ...

DR ønsker ikke at kommentere kritikken. Foto: Asger Ryø Borberg
DR ønsker ikke at kommentere kritikken. Foto: Asger Ryø Borberg
 

- Vi kommer naturligvis til at stå 100 procent inde for det indhold, som vi sender. Men lige nu kan vi ikke løbe med en halv vind, og begynde at kommentere kritik på et program, der ikke er færdigt endnu. Men jeg kan forsikre om, at der ikke er tale om en sammensværgelse, siger Jesper Hyhne til Ekstra Bladet.

'Han reddede med liv'
- Lars R. Møller retter en hård kritik mod journalisten, og at han ikke har talt med de kilder, der bekræfter Lars R. Mølles udgave. Hvordan forholder I jer til det?

- Helt overordnet kan jeg sige, at jeg har 100 procent tillid til journalisten, siger Jesper Hyhne til Ekstra Bladet.

Oberst Bøllebank fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke ønsker at spekulere i Erik Kirks motiver.

- Erik Kirk reddede vores liv. Det var ham, der ledte slaget, så jeg vil ikke ødelægge hans eftermæle. Derfor vil jeg slet ikke spekulere i hans motiver, men jeg er oprigtigt rystet. Manden har reddet mit liv, og jeg kan nu kun beklage, at han nu har gjort, som han har gjort ved at tale med DR, siger Lars R. Møller.

Erik Kirk døde i august 2014 under et ferieophold i Indien, men det var aftalt med DR, at de først måtte bruge interviewet efter hans død.

Ved du noget? Tip os på SMS 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

341 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere