Legendarisk krigsskib fundet: Afslører særlig detalje

Skibet fra 2. verdenskrig, USS Hornet, er blevet fundet 76 år efter dets forsvinden. Et tidligere besætningsmedlem afslører i samme ombæring særlig detalje

Her kan du følge opdagelsen af USS Hornet, komme tættere på vraget og møde et besætningsmedlem fra dengang, skibet sank under 2. verdenskrig. Video: KameraOne

Siden det amerikanske hangarskib USS Hornet sank i et slag under 2. verdenskrig, har der været stor mystik om, hvor skibet ligger begravet.

Det mysterie er nu blevet løst.

Tirsdag blev det nemlig annonceret, at USS Hornet er blevet fundet af firmaet Vulcan Inc., der er stiftet af den afdøde Microsoft-medstifter Paul Allen.

Godt fem kilometer under overfladen i det sydlige Stillehav nær Salomonøerne ligger det legendariske skib fra 2. verdenskrig nu og hviler.

Det er ikke første gang, at holdet bag opdagelsen finder berømte skibe. I marts sidste år blev et andet amerikansk hangarskib, USS Lexington, fundet af samme forskerhold.

- Der ligger 40 dollars i mit skab
Den 26. Oktober 1942 blev USS Hornet sænket i et japansk angreb under slaget om Santa Cruz-øerne. Om bord på skibet var 2200 mand, og 140 af dem døde den dag.

Richard Nowatzki var en af dem om bord på skibet, da det sank. I dag er han 95 år, og særligt en detalje husker han, da han ser optagelserne af USS Hornet på bunden af havet.

- Hvis du går ned og kigger i mit skab, ligger der 40 dollars. Dem må du gerne få, siger Richard Nowatzki til intervieweren i videoen øverst i artiklen.

USS Hornet er kendt for at starte Doolittle-raidet mod Tokyo og andre japanske områder i april 1942 og eksponere japanske svagheder blot fire måneder efter angrebet på Pearl Harbor.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere