Legendarisk våben-gigant skyder sig ind på bilmarkedet: Vil udfordre Tesla

Den russiske våbenproducent Kalashnikov har planer om at skyde sig vej ind på elbil-markedet

'Dyt dyt! Flyt dig Tesla'. Kom tæt på CV-1 her. (Video: Ruptly)

Hvis du tror, at Kalashnikov kun producerer dræbende geværer og farlig ammunition, må du tro om igen.

Våbenfabrikken har nemlig lanceret en helt ny elbil, CV-1, der skal konkurrere med Elon Musks Tesla.

Der skriver The Guardian.

Bilen bærer et retro-look og skulle være inspireret af en den sjældne sovjetiske hatchback 'Izh-Kombi' fra 1970'erne. Den nye model er dog kun prototype indtil nu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mikhail Kalashnikov skabte det ikoniske gevær AK-47. Han døde i 2013. Foto: Misha Japaridze
Mikhail Kalashnikov skabte det ikoniske gevær AK-47. Han døde i 2013. Foto: Misha Japaridze
 

Koncernen, der nok mest er kendt for det ikoniske stormgevær AK-47, udtaler selv, at bilen er proppet med den mest avancerede teknologi og kalder den en 'elektrisk superbil'.

Bilen skal angiveligt kunne køre 350 kilometer på én opladning.

- Vores teknologi gør, at vi kan konkurrere med de globale elbil-producenter så som Tesla, udtaler Kalashnikovs pressekontor til det statsejet russiske medie RIA-Novosti ifølge The Guardian.

Noget kunne tyde på, at våbenfabrikanten er i gang med den helt store rebranding af deres brand.

De har således også lanceret en tøjkollektion samt andet civilt merchandise, der spænder fra paraplyer til mobilcovers.

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere