Annonce:
Annonce:

Lego-fans utilfredse med firma-aflivning: - Skuffende udmelding

Lego-fans er ikke tilfredse med nyheden om, at Lego-ejeren Kjeld Kirk Kristiansen har lukket ned for sin nevøs selskab Modulex Bricks

Martin Bruun er skuffet over udmeldingen fra Lego, men forstår det godt ud fra et forretningsperspektiv. (Foto: Anders Brohus, Claus Bonnerup og privatfoto)
Martin Bruun er skuffet over udmeldingen fra Lego, men forstår det godt ud fra et forretningsperspektiv. (Foto: Anders Brohus, Claus Bonnerup og privatfoto)
Annonce:
Følg Samfund

I næsten et år havde Lego-fans over hele verden glædet sig til, at de klassiske Modulex-klodser, der er væsentligt mindre end normale Lego-klodser, ville komme tilbage i butikkerne.

Men som bekendt ville Legos ejer Kjeld Kirk Kristiansen det anderledes, idet han købte Modulex-selskabet af nevøen Anders Kirk Johansen for blot at lukke det fuldstændig ned igen.

Drama i Lego-familien: Onkel Kjeld lukker nevøs firma

Det er faldet flere Lego-fans for brystet. På Facebook-siden for Modulex Bricks, hvor der er omkring 11.000 følgere, raser flere brugere således over nyheden.

- Lige da jeg fandt ud af, hvad disse fantastiske små klodser fra min barndom hed og fandt videoer frem på Youtube af dem, så ser jeg nu dette. Hvorfor i alverden vil man lukke en virksomhed ned som denne! Største skuffelse i lang tid!, skriver en norsk bruger.

Annonce:

- Hvilken trist nyhed og så meget arbejde fra jeres side for ingenting. Og så meget støtte fra mange mennesker rundt om i verden  - også for ingenting! skriver en tysk fan.

I Danmark er der også skuffelse at hente over nyheden.

43-årige Martin Bruun, der til daglig arbejder som administrationschef, har været stor fan af Lego i mere end 10 år. Han er også en af stifterne bag 'Byggepladen', som er en forening for danske lego-entusiaster.

- Jeg så den nye Facebook-gruppe sidste år og synes, det var en sjov ting, at de kom tilbage. Jeg havde set frem til at købe dem fra nye af. Det kunne blandt andet blive billigere og lettere at komme til frem for at købe de dyre og brugte klodser. De kan også være rigtig svære at få fat på, forklarer han til Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter nedenunder billederne)

(Modulex er væsentligt mindre end normale Lego-klodser og bliver blandt andet brugt til planlægningstavler)

Derfor kunne han spare rigtig mange penge.

Annonce:

- De brugte Modulex-klodser koster nok omkring ti gange mere end normale Lego-klodser, som jo i forvejen ikke er kendt for at være billige, siger han.

Han er især skuffet over selve udmeldingen på Facebook, hvor Modulex skrev, at de var 'glade for at meddele', at købet var sket og planerne om de gamle klodsers tilbagevenden med ét var droppet. 

- Det var som at få en våd klud i ansiget. Nu har man gået og varmet op med mange positive udmeldinger, og man så frem til, at produktionen gik i gang, og så kommer dette.

Selvom han er ærgerlig over ikke at få Modulex-klodser ud i handlen igen, så møder beslutningen alligevel forståelse fra hans side.

- Jeg kan godt forstå det lidt ud fra et forretningsperspektiv. Hvis de vil beskytte varemærket, og de ikke er interesseret i, at folk har dårlige oplevelser med produkter, som ligner deres meget. Men omvendt synes jeg, at Lego gør meget for sine fans, så det er skuffende med den udmelding, der kom på Facebook-siden.

Håbet er dog ikke taget fra ham.

- Man kan da håbe, at Lego tænker lidt over det med alle reaktionerne. 11.000 følgere på så kort tid er ret meget. Og så tror jeg sagtens, at Lego kunne producere det og stadig gøre det til en forretning, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: