Leo skulle begraves helt ensom: En besked på Facebook ændrede alt

69-årige Leo døde ensom og uden sin familie på et plejehjem og skulle begraves helt ensom

Da den 69-årige tidligere Vietnam-veteran Leo Stokley døde 4. november på et plejehjem i byen Ashland i staten Tennesee i USA, var han fuldstændig ensom. Der var ingen familiemedlemmer ved hans side, og ifølge bedemandsfirmaet Boyd Funeral Home havde Leo ikke kontakt til nogen af sine familiemedlemmer. Derfor skulle han begraves fuldstændig ensom 9. november.

Men da nyheden om den ensomme soldats begravelse spredte sig i lokalområdet, publicerede Veteran-kontoret for amtet Cheatham et opslag på facebook, der ændrede alt.

Det skriver flere medier heriblandt Fox News og Tennesean.

På opslaget stod blandt andet:

'Vi opfordrer alle vores veteraner til at støtte op omkring mr. Stokley i respekt for hans militære tjeneste. Ingen veteran skal begraves ensom uden nogen, der har dyb respekt for hans eller hendes militærtjeneste. Det er hverken passende eller retfærdigt. Vær så venlig at overveje at deltage i begravelsen 9. november'.

Opslaget spredte sig hurtigt til andre Facebook-grupper, og i forbindelse med begravelsen dukkede adskillige hundrede mennesker op for at sige farvel til Leo. Da rustvognen kørte afsted med Leo Stokleys kiste, blev den fulgt af en stor kortege af biler. Og selve bisættelsen af Leo blev overværet af hundredvis af veteraner og lokale beboere. Et værdigt farvel til en mand, der døde ensom.

Adskillige hundrede veteraner og lokale beboere dukkede op for at sige farvel til den ensomme Vietnam-veteran Leo Stokley. (Foto: Facebook)
Adskillige hundrede veteraner og lokale beboere dukkede op for at sige farvel til den ensomme Vietnam-veteran Leo Stokley. (Foto: Facebook)
 

Det var veteranen Bob Counter, der lagde opslaget omkring den ensomme Leo ud på Facebook:

- Da vi fandt ud af, at ingen familiemedlemmer ville dukke op til hans begravelse, ville vi sørge for, at han ikke var alene ved sin bisættelse, fortæller Bob Counter til det lokale medie The Tennessean.

Og efter den vellykkede begravelse fortalte han følgende til WTVF:

- Det varmer mit hjerte, at så mange veteraner og lokale beboere mødte op ved denne begravelse på en kold og regnfuld dag for at sige farvel til Leo Stokley med stil. Jeg er meget stolt af det. Jeg er stolt over alle dem, der mødte op for at støtte Leo, siger Bob Counter.

Leo Stokley er nu begravet på Veteran-kirkegråden i Nashville.

Her ses Leos kiste svøbt i det amerikanske flag. (Foto: Facebook/privat)
Her ses Leos kiste svøbt i det amerikanske flag. (Foto: Facebook/privat)
 

 

1 af 4 Adskillige hundrede veteraner og lokale beboere dukkede op for at sige farvel til den ensomme Vietnam-veteran Leo Stokley. (Foto: Facebook)
2 af 4 Her ses Leos kiste svøbt i det amerikanske flag. (Foto: Facebook/privat)
3 af 4 
4 af 4 
15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere