Lettet ægtepar: Her har I os tilbage

Ægteparret Hanne og Jan Holm er kommet hjem fra Spanien efter en problemløs køretur gennem Europa

Hanne Holm ved camperen. Privatfoto
Hanne Holm ved camperen. Privatfoto

Ægteparret Hanne og Jan Holm var i sidste uge noget bekymrede over udsigten til, hvordan de skulle komme hjem fra Spanien.

- Her har I os tilbage, lyder det nu fra en lettet Jan Holm.

Hanne og Jan Holm var taget på ferie i deres lille rækkehus i landsbyen Torrox, der ligger 40 kilometer øst for Málaga i Spanien. Men da coronakrisen spidsede til, valgte parret at afbryde deres ferie og søge mod køligere breddegrader i Danmark.

Se også: Fanget i Spanien: Forsøger at køre hjem

Problemet var bare, at Jan Holm ikke var sikker på, om man kunne få lov til at krydse de forskellige grænseovergange op gennem Europa. Udenrigsministeriet besvarede aldrig danskernes henvendelser.

Gik smertefrit
- Vi kørte hjem i vores Folkevognsrugbrød på tre dage. Det gik faktisk helt smertefrit. Der var ingen problemer med at komme over grænseovergangene på grund af kø eller nedlukning. Så snart betjentene så, at vi var danskere, fik vi lov til at køre videre, beretter Jan Holm.

Hanne og Jan Holm er yderst tilfredse med at være sluppet ud af Spanien i tide.

- Vi er glade for at være hjemme, når man ser på alt det, der sker i Spanien lige nu.

Hjemturen gik faktiske bedre end forventet. For der var ikke ret meget trafik på motorvejene.

- Der var masser af lastbiler, men kun få personbiler. Til gengæld var der politibiler overalt, fortæller 67-årige Jan Holm fra parrets hjem på Falster.

108 kommentarer
Vis kommentarer