Licensbetalt efteruddannelse til 1,2 mio

Mens den står på smalkost i bunden af Danmarks Radio, fyrer den øverste ledelse den af med dyre efteruddannelser

Mens Danmarks Radio lige nu søger praktikanter, der skal arbejde gratis, står den absolut ikke på smalkost i mediehusets direktion. Oven i en årlig millionhyre har Danmarks Radio nemlig med generaldirektør Maria Rørbye Rønn i spidsen haft sendt 13 mand på et af verdens førende ledelseskurser. Det afslører en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået hos DR.

170.265 kr. pr. næse

Siden 2013 har DR således brugt mere end 1,2 millioner kroner på at sende folk til det franske erhvervsakademi Insead, der har hovedkvarter lidt uden for Paris i byen Fontainebleau, og som af det anerkendte økonomiske tidsskrift Forbes vurderes til verdens bedste. Senest var to direktører af sted på kursus i 2015, hvor der blev betalt 170.265 kroner pr. næse.

Men DR kunne have fået langt mere ud af at hyre danske ledelseskonsulenter, og samtidig ville organisationen have sparet penge, lyder vurderingen fra professor i offentlig ledelse på Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen.

I den dyre ende

- Hvis de hyrede nogle dygtige danske managementkonsulenter, som ved noget om det danske samfund og den offentlige sektor, tror jeg, at man ville kunne sammensætte et program, der var væsentlig billigere, og hvor de ville få mere ud af det. Men det er sådan, man gør. Hvis man kommer op i et vist niveau i private virksomheder eller offentlige institutioner, er de simpelt hen blevet så fine, at de skal de allerfineste steder hen, siger han.

Læs meget mere i dagens papirudgave af Ekstra Bladet og på Ekstra

- Ekspert: Brug mindre på uddannelse og flere penge på praktikanter     

- Hele forsvarstalen fra DR

- DR-direktør flyver på arbejde

- Kritik af massiv lønforhøjelse til DR-generaldirektør

Samfund Se dokumenterne: DR efteruddanner ledelse for 1,2 mio.