Lider af ekstremt sjælden sygdom: Gik på toilettet 60 gange om dagen

De voldsomme smerter gør, at hun har svært ved at gå, sidde og sove

Foto: Jenna Thompson.
Foto: Jenna Thompson.

Som 18-årig var Jenna Thompson fra Storbritannien på en musikfestival, hvor hun pludselig opdagede, at noget var helt galt.

Hun mærkede en brændende smerte og skyndte sig i en fart at finde det toilet, der var tættest på. Efter flere dage med smerter var hun nødt til at tage hjem. I starten troede hun blot, at hun havde en infektion, og hun tog derfor antibiotika og forsøgte at drikke masser af vand, men intet hjalp det.

Jenna Thompson opsøgte sin læge, som ikke kunne finde ud af, hvad de voldsomme mavesmerter skyldtes. Da smerterne var værst, var Jenna Thompson tvunget til at gå på toilettet 60 gange om dagen. Hun fortæller samtidig, at den var en stikkende og brændende fornemmelse, hver gang hun var på toilettet.

I dag - 13 år senere - åbner hun nu op om det i en artikel på det britiske medie Hull Daily Mail, hvor hun til daglig er redaktør.

Efter to år blev hun diagnosticeret med sygdommen 'interstitiel cystitis', der i Danmark også går under navnet 'Smertefuldt blæresyndrom', som giver store smerter i bækkenet, og når man tisser.

Ifølge Jenna Thompson ved man endnu ikke, hvordan man kurerer patienter med sygdommen. Hun understreger dog, at nogle personer har gavn af at ændre på deres kostvaner.

Hun fortæller samtidig, at man i værste tilfælde kan vælge at få blæren fjernet, men eftersom hun i dag kun er 31 år, føler hun sig ikke klar til at tage et så drastisk valg. Hun har selv formået at holde smerterne til et minimum ved hjælp af medicin.

- Misforstå mig ikke, jeg er overhovedet ikke 'kureret'. På en god dag går jeg på toilettet 15-20 gange, og der er stadig en konstant nagende smerte. Det påvirker også min søvn, eftersom jeg er vågen adskillige gange om natten på grund af smerter og trang til at gå på toilettet, understreger hun og uddyber:

- Og når sygdommen blusser op - hvilket kan vare i alt fra timer til uger - vil jeg højst sandsynlig have dobbelt så mange smerter, være ude af stand til at sidde, gå eller forlade huset, og det eneste, der hjælper en smule, er et varmt bad eller virkelig stærk smertestillende medicin.

Jenna Thompson understreger, at det er et område, der for nogen kan være svært at tale om, men hun håber, at hun kan hjælpe andre til at åbne op om deres situation eller at få undersøgt mulige symptomer.

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere