Lidl skærmer personalet bag glas

Kasseassistenter i Lidl skal beskyttes mod coronasmitte af pliexiglas-ruder

Hvis du ikke vil smitte folk, så host da sådan. Video: Lasse Brøndal, redigering: Kristian Hansen

Den danske supermarkedskæde Lidl med 127 butikker er i fuld gang med at skærme personalet af fra potentielt coronasmitsomme kunder.

- Vi har nu installeret de første plexiglas ved kasserne i vores butikker for at mindske den mulige smitte af coronavirus mellem medarbejder og kunde ved kasserne. Vi håber meget, dette tiltag vil blive taget godt imod, da vi som de første ruller det ud og beder om vores kunders forståelse for den nye måde at blive betjent på, siger Lidls kommunikationschef, Morten Vestberg, til Ekstra Bladet.

Initiativet kommer i forlængelse en række hygiejnetiltag, som detailhandlen har indført de seneste dage for at undgå smitte.

Der er bl.a. indført håndspritdispensere i butikker, engangshandsker, ekstra rengøring, advarselsskilte og diskretionslinjer på gulve, så folk husker at holde afstand.

158 kommentarer
Vis kommentarer