Lidl tilbagekalder dåsetomater: Risiko for zink

Dåser med flåede tomater bliver tilbagekaldt grundet risiko for zink i produktet

Supermarkedet Lidl tilbagekalder produktet 'Freshona økologiske flåede tomater'.

Det oplyser kæden i en pressemeddelelse.

'Der er ved nogle dåser af 'Freshona økologiske flåede tomater' med holdbarhed 31-12-2020 og Lot-nr. L366NDA konstateret, at zinkbelægningen løsner sig fra indersiden af dåsen, og derfor kan der forekomme små stykker af zinkbelægningen i produktet', skriver Lidl i pressemeddelelsen.

Kunder får pengene retur for produktet, hvis det tilbageleveres til nærmeste Lidl-butik. Kassebon er ikke nødvendig, skriver kæden.

Produktet har været solgt i alle Lidl-butikker i hele Danmark.

Lidl Danmark beklager de gener, som dette måtte medføre.

67 kommentarer
Vis kommentarer