Lidt koldere i dag - og så kommer varmen igen

Jyderne får først solen at se i dag

Arkivfoto: Lars Just
Arkivfoto: Lars Just

Temperaturerne, der særligt har varmet københavnerne op, falder i dag. Men der er håb om, at de snart begynder at stige igen.

Det forudser meteorolog Mette Wagner fra DMI.

- I dag bliver det hele lidt af en blandt landhandel. Og jyderne kommer til at se solen som de første. Det går jo ikke, at vi bliver ved med diskriminere dem, griner Mette Wagner.

Men ellers vil temperaturerne i det meste af landet ligge omkring 13-18 grader. De steder, hvor solen kommer frem, kan det dog godt blive op til 20 grader.

Ustabil luftmasse
- Østjyderne får først nogen sol og senere kommer Nordsjælland med. Derimod vil den sydlige del af Danmark være præget af skyer og nogen regn, siger Mette Wagner til Ekstra Bladet.

Op til weekenden vil temperaturerne langsom begynde at stige igen, men luftmassen er noget ustabil og derfor er det svært at forudsige den prævise udvikling.

Varmere weekend
- Lørdag får vi nogen sol med enkelte byger. Temperaturerne vil ligge mellem 17 og 22 grader. Søndag kommer der også en del sol og temperaturen er omkring 22 grader. Et lavtryk sydfra nærmer sig herefter Danmark.

Men det er uklart om det når helt herop.  Men ellers ser det ud som om, at vi midt i næste uge får temperaturer på op til 23 grader. Det bliver solskin med skyer og lidt regn lokalt, oplyser DMI-meteorologen.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere