Lige lang uddannelse: Men Johan tjener flere tusinde mere end Tanja

Johan tjener som ingeniør 8500 kroner mere end sin kæreste, Tanja, selvom de har siddet lige lang tid på skolebænken

Vil danskerne vise deres lønseddel frem? Få svaret her. (Foto: Tariq Mikkel Khan / Redigering: Kristian Hansen)

Tanja Haraldsborg og Johan Christensen er kærester. De har begge taget en professionsbachelor på tre et halvt år – Tanja som pædagog, Johan som diplomingeniør.

Men på trods af at de har brugt lige lang tid på skolebænken, tjener parret vidt forskelligt.

Johan er stort set nyuddannet og er fortsat på sin startløn på 35.000 kroner om måneden.

Da Tanja var nyuddannet, lå hendes løn på 23.000 kroner.

Nu – fire år efter hun blev uddannet – er hun steget til 26.500 kroner.

27-årige Mille Skjold Madsen står i dag frem med sin lønseddel i Ekstra Bladet for at gøre op med tabuet. Foto: Linda Johansen Samfund Ekspert om danskernes løn-tabu: Det gør os dummere

Knokler dagen lang
Hun forstår ikke, hvorfor hun får så meget mindre, når hun ligesom sin kæreste har en professionsbachelor.

- Jeg knokler virkelig hårdt dagen lang, har mange bolde i luften hele tiden, har ansvar for mange ting og er helt udbrændt, når jeg kommer hjem. Det synes jeg ikke, at min løn matcher, siger hun til Ekstra Bladet.

Siden hun var nyuddannet, er hun steget i løn. Men det bliver ikke ved.

- Som det ser ud lige nu, så kan jeg aldrig komme op på en grundløn over 28.000 kroner, lige meget hvor gammel jeg bliver, og lige meget hvor godt jeg gør mit arbejde.

Hvad får disse danskere - og 43 andre - i løn? Svaret finder du her. Foto: Linda Johansen, Jakob Jørgensen, Anita Graversen, René Schütze Samfund 47 danskere: Her er vores lønseddel

Ekstra Bladet sætter fokus på løn

Ekstra Bladet sætter i disse dage fokus på danskernes løn.

Hvad får en kassedame i løn? Hvor meget tjener elektrikeren og sygeplejersken? Og hvad med konsulenten, direktøren eller mureren, der arbejder på akkord? Hvad er deres arbejde værd, hvilken pensionsordning har de, og hvor meget har de at leve for hver måned?

47 vidt forskellige danskere står frem i Ekstra Bladet og viser deres lønsedler frem for at være med til at bryde et af Danmarks største tabuer - nemlig løn.

For rigtig mange danskere er løn nemlig ikke noget ’man snakker om’, selvom flere eksperter slår fast, at stort set alle ville have gavn af en mere åben dialog om løn.

Handler om ansvar
Johan er ikke helt lige så fortørnet som sin kæreste over forskellen på deres lønsedler.

- Jeg synes ikke, at det handler om uddannelsens længde. Jeg synes i højere grad, at det handler om ansvar. Tanja har med helt sikkert også et ansvar, når hun arbejder med  små levende væsner, men hun har ikke på samme måde en sag til måske to millioner kroner, som hun i sidste ende har ansvaret for i virksomheden, siger han.

- Det drejer sig også om udbud og efterspørgsel. Der er ikke så mange, der gider tage de tunge tekniske uddannelser, men det er populært at tage de humanistiske uddannelser.

Tanja Haraldsborg og Johan Christensen har begge en professionsbachelor, men Johan tjener 8500 kroner mere end Tanja. Foto: Mogens Flindt
Tanja Haraldsborg og Johan Christensen har begge en professionsbachelor, men Johan tjener 8500 kroner mere end Tanja. Foto: Mogens Flindt

'Det er det, jeg kan'
For Tanja kommer lønnen i anden række i valget af arbejde, og skulle hun på ny vælge uddannelse, ville hun atter vælge pædagog.

- Det er det, jeg kan, og det er det, jeg er dygtig til. Jeg ville stadig vælge den samme uddannelse, men jeg er virkelig ked af, at lønnen ikke matcher det, jeg laver, siger hun.

Johan derimod skelede mere til lønnen efter endt uddannelse, da han valgte retning.

- Den økonomiske gevinst, jeg havde udsigt til, da jeg valgte uddannelse, var klart en af de vigtigste faktorer i mit valg. Hvis jeg havde stået til at få en pædagogløn, så havde jeg valgt noget andet, siger han.

Christian Billesø er indsatsleder hos Fyns Politi. Det får han lige over 31.000 kroner for om måneden. Foto: Tim Kildeborg Jensen Samfund Politibetjent: Vores løn er absolut ikke fair

Kvinderne bagud fra start
Forskellen mellem Tanja og Johans lønninger er langt fra enestående. Kvinderne har nemlig været bagud fra start, forklarer sociolog Kenn Warming.

En del af de lønforskelle, der ses mellem de forskellige faggrupper i Danmark, skyldes nemlig 'kulturelle levn' fra fortiden, som vi stadig ikke har gjort op med.

- Historisk set, så arbejdede manden på marken, mens kvinden passede huset, tog vare på børnene, de syge og de ældre. Med industrialiseringen og det moderne samfund, så blev kvindens traditionelle arbejdsopgaver overtaget af staten. Kvinderne er i høj grad fulgt med ud i de her erhverv, siger Kenn Warming.

Chefredaktør Poul Madsen mener ikke, at hans løn rager nogen andre end ham selv. Foto: Linda Johansen Samfund Poul Madsen: Min løn rager ikke nogen

Professionelle fag
Sociologen fortæller, at en udbredt opfattelse var, at kvinder havde et særligt gen, der gjorde, at de var særligt gode til at yde omsorg, passe og pleje - og at lønnen til en vis grad blev fastsat ud fra denne opfattelse. Kvinder havde altså en medfødt evne til at give omsorg, og eftersom der ikke var tale om en formel kvalifikation, behøvedes de heller ikke så meget i løn.

- Det ved vi jo nu, at det er forkert. Det kræver en professionsbachelor at blive både pædagog og sygeplejerske. Det er professionelle kvalifikationer, som både mænd og kvinder kan tillære, der kræves i disse fag, siger Kenn Warming.

Et andet afgørende aspekt, eksperten peger på, er, at  mændene tidligere var hovedforsørgere for de fleste familier. Kvindens løn blev set som et supplement, og var derfor meget lavere.

- Kvinderne i omsorgsfagene var lønmæssigt bagud fra start. Og det er faktisk stadig det, de kæmper med, siger sociologen fra Institut for Menneskerettigheder..

Hvad får disse danskere - og 43 andre - i løn? Svaret finder du her. Foto: Linda Johansen, Jakob Jørgensen, Anita Graversen, René Schütze Samfund 47 danskere: Her er vores lønseddel

Fagboss: Det er et moderne kaste-system

Blandt samtlige ansatte i den offentlige sektor med en mellemlang videregående uddannelse er pædagogerne dem, der tjener mindst.

Det konkluderede Lønkommisionen tilbage i 2010 - og det er stadig sandt i dag til stor ærgrelse for Elisa Bergmann, der er formand for pædagogernes fagforbund, BUPL.

- Vi pædagoger har ikke valgt vores fag for pengenes skyld, men fordi vi gerne vil gøre en forskel for andre mennesker. Men det føles som en våd klud i ansigtet, når man kigger på sin lønseddel og kan se, at vi altså ligger ret lavt, og at vi får 6-8000 kroner mindre end en lærer, selvom vores arbejde er lige så vigtigt som deres, siger hun til Ekstra Bladet.

Historisk ulighed
Hun forklarer, at den daværende i regering i 1969 fastsatte lønniveauet for en lang række fag i det offentlige - herunder pædagoger. Dengang eksisterede der ikke som sådan en pædagog-uddannelse, hvorfor lønnen ikke blev fastsat særligt højt.

- Hvis man ligger nederst i hierarkiet, så bliver man ved med at ligge der. Jeg kalder det et moderne kaste-system. Vi føler stadig dønningerne af den her historiske ulighed, der herskede i 60'erne mellem mænd og kvinder, siger Elisa Bergmann og forklarer, at der er en verden til forskel på pædagogerne dengang og i dag.

- I dag er vi jo dybt professionelle, og forskningen viser, at det er noget af det vigtigste at have med små børn at gøre. Hvis man ikke tidligt sørger for at alle børn trives og udvikler sig, så kommer regningen blot senere hen i form af blandt andet børn, der ikke trives og har svært ved at klare sig i skolen og senere hen få en uddannelse og blive gode skatteborgere.

Politisk problem
- Er I ikke bare for dårlige til at forhandle løn?

- Kender man det danske overenskomstsystem, så ved man, at det er svært at bryde rammerne. Når vi forhandler inden for det her system, så sidder vi i et fællesskab med over 100 andre organisationer, og så er det praktisk talt umuligt at lave om på, hvordan det hele skal fordeles internt. Det ville eksempelvis betyde, at der er nogen, der ikke vil få dækket deres realløn ind, eller at andre, der har fortjent en lønstigning ligesom alle andre, skal undvære noget, siger Elisa Bergmann og tilføjer:

- Det er et politisk og samfundsmæssigt problem, for det er et signal om, at de fag, der ligger længst nede ikke er særligt vigtige. Vi har brug for, at politikerne siger, at de vil gøre noget ved det og give nogle ekstra penge til de fag, der af historiske grunde ligger lavest.

- Hvor meget skal der til, før I mener, at jeres løn er fair?

- Vores udgangspunkt er, at vi burde ligestille professionsbachelorer med hinanden. Lønnen er en måde at ændre kulturen og sætte fokus på, hvad der er vigtigt og bidrager til vores samfund. Det, mener jeg, burde politikerne tage alvorligt.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.