LIGE NU: Efter mystisk hval-død: Nu skæres øjet ud

Onsdag bliver pukkelhvalen dissekeret på en parkeringsplads ved Nordsøen Ocenarium i Hirtshals

Biolog Kristina Ydesen viser hvalens øje frem. Video: René Schütze

Mandag blev en otte meter lang pukkelhval fundet død i et bundgarn ud for Skagen. Onsdag bliver hvalen dissekeret på en parkeringsplads i Hirtshals.

Her skal forskere forsøge at finde svar på nogle af afgørende spørgsmål, der har meldt sig efter fundet af hvalen.

Kristina Ydesen, der er biolog ved Nordsøen Oceanarium, er en af de forskere, der forsøger at blive klogere på hvalen.

Se hele hvalen blive skåret op her. Video: René Schütze

Hun har tidligere forklaret til Ritzau, at der er flere ting ved hvalens død, der forekommet mystisk.

- Baseret på længden er det muligt, at den faktisk er meget ung. Der er et par forskere, der har spekuleret i, om den overhovedet er vænnet fra sin mor, sagde hun til Ritzau.

Foruden at bestemme hvalens alder, så er selve hvalens død også noget, man håber at få opklaret, når hvalen dissekeres.

- Den lå druknet inde i bundgarnet. Den sad ikke fast i noget, siger Kristina Ydesen.

Ifølge biologen var der ikke noget ved garnet, der burde koste hvalens liv.

- Det er et cirkulært net. I princippet kunne den bare være svømmet rundt derinde - det har vi set før med marsvin. De tager bare en tur rundt i cirkusarenaen, og finder de udgangen, kan de komme ud igen, forklarer hun.

Dissekeringen begyndte klokken 11. Ekstra Bladet følger med, og senere kan du høre og se mere.

1 af 5 Foto: René Schütze
2 af 5 Foto: René Schütze
3 af 5 Foto: René Schütze
4 af 5 Foto: René Schütze
5 af 5 Foto: René Schütze
27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere