LIGE NU: Ekstrem rekord-cyklon rammer ferieparadis

Den værste cyklon i ferieøerne Fijis historie rammer netop nu

Se privatoptagelser fra da cyklonen nærmede sig øerne. (Video: AP)

Er du på ferie i Fiji eller på anden måde ramt af cyklonen? Så hører Ekstra Bladet gerne fra dig dig enten på sms til 1224 (alm. sms-takst) eller i en mail til 1224@eb.dk

Den tropiske cyklon Winston kaster sig nu med al sin styrke ind over feriedestinationen Fiji, der ligger i Oceanien i det sydlige Stillehav, og som består af flere små og større øer.

Cyklonen har ramt øen Viti Levu på Fiji, skriver den amerikanske tv-station CNN.

Øen har forberedt sig på cyklonen gennem de seneste dage, som betragtes som den værste i landets historie.

Ifølge Fiji Times er hovedstaden Suva helt uden elektricitet, og der er meldinger om, at cyklonen har vindstød med sig med en hastighed på helt op til 95 meter per sekund. Det er for eksempel mere end dobbelt så kraftigt som stormen 'Allan', der ramte Danmark i oktober 2013.

- Som nation står vi overfor en prøvelse af de den hårdeste karakter. Vi må stå sammen som ét folk og passe på hinanden, siger landets premierminister Frank Bainimarama.

Også hos Red Barnet frygter mand stormen:

- Stormen har potentiale til at forårsage katastrofale ødelæggelser på tværs af Fiji, en østat, som bliver besøgt af hundredetusinde feriegæster hvert år, siger Iris Low-McKenzie, der er direktør for Red Barnet Fiji.

- Det ser ud til, at stormen vil passere den internationale lufthavn i Nadi, som, hvis der kommer betydelig skade, kan gøre den humanitære indsats desto mere vanskelig, tilføjer hun.

Fijis nationale vejrcenter advarer om, at cyklonens rasen kan føre til storme oversvømmelser. Men heldigvis tiltager stormen først, når den forlader øen.

- Vi forventer, at de hårdeste vindstød, når orkanens øje har passeret øen, skriver de på deres hjemmeside.

Vandet strømmer ind over øen qua de kraftige vindstød. (Foto: AP)
Vandet strømmer ind over øen qua de kraftige vindstød. (Foto: AP)

I undtagelsestilstand
Landets premierminister siger, at man er forberedt på at håndtere 'krise' og har erklæret undtagelsestilstand de næste 30 dage.

Fiji er ikke vant til at blive ramt af kraftige cykloner. Det skyldes, at havvandet i området er for koldt til at danne cykloner, skriver CNN.

Det kommende døgn bevæger 'Winston' sig videre mod vest, og aftager kun en smule i styrke.

Der bor 900.000 personer på Fiji. De har gjort sig klar til, at cyklonen rammer. (Foto: AP)
Der bor 900.000 personer på Fiji. De har gjort sig klar til, at cyklonen rammer. (Foto: AP)

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere