LIGE NU Kinesisk krigsskib sejler gennem Storebælt

Et kinesisk krigsskib på vej til Rusland passerer lørdag eftermiddag og aften gennem Storebælt

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Lørdag kort efter klokken 17 er det kinesisk krigsskib Xian på vej ind i Storebælt.

- Det ligger lige nord for Fyn, fortæller vagthavende befalingsmand ved Forsvarets Operationscenter lidt efter klokken 17.

- Lige nu sejler det 10 knob, det vil sige cirka 15 km/t, så om en time til halvanden burde man kunne se det på et webcam på Storebæltsbroen.

Skibet er dog længere tid undervejs end Forsvaret i første omgang regnede med. Klokken 19.45 oplyser operationscenteret nemlig, at skibet netop er passeret under Storebæltsbroen.

- Han har taget sig god tid om at nå hertil, konstaterer den vagthavende befalingsmand.

På vej til Rusland
Krigsskibet skal videre til Sankt Petersborg i Rusland, hvor det skal deltage i flådens dag - et årligt arrangement, hvor det russiske militær viser deres krigsskibe og andet materiel frem.

- Tidligere i dag var der også en russer, der gik gennem Storebælt, og i går var der en inder.

Det kinesiske krigsskib er i Destroyer-klassen og har både en helikopter og missiler med.

På turen gennem Storebælt bliver krigsskibet bliver fulgt af et skib fra Marinehjemmeværnet.

- Det er ikke fordi, de ikke må være der. Det er jo internationalt farvand. Men vi følger med dem, fordi der er en rute, de helst skal følge, fortæller den vagthavende befalingsmand fra Forsvarets Operationscenter.

At kinesiske krigsskibe sejler gennem Storebælt er ikke just hverdagskost.

- Jeg har været i operationscenteret i et halvt år, og jeg har aldrig set det, så det sker ikke så tit igen, fastslår operationscenterets vagthavende befalingsmand.

99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere