Annonce:
Annonce:

Lille håb for sommerhusejere

BORGMESTER BLØDER OP: - Fint med forståelse, men vi savner konkret handling og hjælp, siger frustreret sommerhusejer om Hjørring-borgmester Arne Boelts (S) nye melding om tilladelse til hård kystsikring

Et af de tre sommerhuse, der er faldet ud over kystkanten ved Nørlev Strand ved Hjørring. (Foto: René Schütze)
Et af de tre sommerhuse, der er faldet ud over kystkanten ved Nørlev Strand ved Hjørring. (Foto: René Schütze)
Annonce:
Følg Samfund

Selv om der i den forgangne uge blæste forstående vinde mod de stormramte sommerhusejere fra Nørlev Strand ved Hjørring, så sidder den ene af dem, Christian Hartmann, så langt fra med armene over hovedet.

Møder i byrådet og teknik- og miljøudvalget med mere imødekommende resultater end hidtil og, ikke mindst, Hjørring-borgmester Arne Boelts (S) udtalelse om, at han er indstillet på at tillade den nødvendige, hårde kystsikring visse steder, syntes umiddelbart at skabe grobund for fornyet optimisme blandt de hårdt ramte sommerhusejere.

Ingen udsigt til erstatning: Christians sommerhus på vej i havet

Annonce:

- Jeg må ærligt indrømme, at min holdning er blevet blødt op, og at jeg er blevet påvirket af, hvor voldsom kystens tilbagetrækning har været. Jeg fik at vide, at det ville være cirka en meter om året, men i de fem år, hvor jeg har været borgmester, er der nogle steder forsvundet 32 meter, forklarer Arne Boelt sin kovending, efter at han ellers har fastholdt, at hård kystsikring kun flytter problemerne andre steder hen på kysten, der senest blev ramt af grådige storme i dagene fra 9. til 11. januar i år.

Kommer ikke os til gode

Tre sommerhuse er allerede drattet i vandet og fire andre hænger ude over kystkanten ved Nørlev Strand. Det ene af de sidstnævnte ejer Christian Hartmann, som således - i mere end én forstand - befinder sig med en vis legemsdel i vandskorpen.

- Det er selvfølgelig opløftende, at borgmesteren nu indtager en mere imødekommende holdning, men desværre kommer det nok kun mine knap så hårdt ramte naboer til gode, siger Christian Hartmann til Ekstra Bladet. Han uddyber:

Se billederne: Storm kan sende sommerhus i vandet

- Arne Boelts udtalelse ændrer ikke ved, at vi i fredags modtog et brev fra Hjørring Kommune, hvori vi  for egen regning bedes om at have fjernet vores sommerhus inden fire uger.

Annonce:

Christian Hartmann, der købte sit og familiens 37 kvadratmeter store sommerhus for 1.25 mio. kr. i 2007 i god tro, har ikke kunnet få hjælp fra hverken Stormrådet eller sit forsikringsselskab. Han står således foran et økonomisk tab, som vil forfølge ham resten af livet.

Eks-minister er vores redningskrans

Regningen for at fjerne sommerhuset kan ifølge Christian Hartmann løbe op i 80.000 kr. oven i det øvrige tab.

Borgmester Arne Boelts udmelding følger i kølvandet af et borgermøde om problemstillingen. Her kom det frem, at en række sommerhuse i det mere kendte og eftertragtede Løkken risikerer at lide samme skæbne som husene ved Nørlev Strand.

- Jeg aner det ikke, men kan alligevel ikke lade være med at mistænke borgmesteren for at have ændret holdning, fordi han har indset, at det nu også kan gå ud over Løkken-området, siger Christian Hartmann.

Stormen Egon skubber vand ind i huse

Hidtil har Arne Boelt klippefast gentaget, at han ikke ville gå med til hård kystsikring, fordi det bare vil flytte problemerne med de grådige kystædende storme andre steder hen.

Annonce:

Tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt (V) giver i modsætning til Arne Boelt Christian Hartmann mere anledning til at se enkelte lys i mørket.

- Han har kaldt miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i samråd og udviser generelt god forståelse for vores situation. Jeg tror, det er fordi han selv i sin egen ministertid satte noget i gang, som han godt kan se endnu ikke er blevet udmøntet i praksis, siger Christian Hartmann.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Hjørrings borgmester Arne Boelt (S). Det samme var søndag tilfældet med tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt (V).

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: