Lille pige på toilet: Giftslange lurede i kummen

En livsfarlig kobra lå dernede

SE VIDEOEN: Kobraen kiggede op, efter en lille pige havde været på toiletbesøg. Video: Privatoptagelser

Et sandt mareridt blev til virkelighed, da en australsk mor så, hvad der lå og lurede i kummen, da hendes lille datter havde været på toilettet.

En dødsensfarlig og giftig slange kiggede nemlig op.

Den historie bringer flere internationale medier, heriblandt Mirror, Daily Mail og News24.

Se også: Frygten lurer: Kendt storby invaderet af mere end 31.000 slanger

Den skræmmende oplevelse fandt sted tirsdag i den sydafrikanske by Pretoria, da en femårig pige skulle på toilettet. Da hun var færdig, kom hendes mor ud på badeværelset for at hjælpe. Men moderen, Juliette Roos, fik sig noget af en chok og begyndte at skrige, da hun så en kobraslange ligge i kummen.

Mor og datter skyndte sig ud og råbte efter faderen, Johan Roos.

- Da min kone fortalte mig, at der var en slange derude, troede jeg ikke på hende, siger han til News24.

Men den var god nok. En livsfarlig kobra lå dernede.

Se den skræmmende video øverst i artiklen
Johan Roos prøvede at fjerne slangen, men måtte se sig slået.

- Vi bestemte os for at efterlade slangen i toilettet. Det er meget heldigt, at min datter slap i god behold, siger han til mediet.

Kobraslangen er af arten 'mozambique spitting cobra', som ud over at kunne levere et giftigt bid også kan spytte med sin gift.

Verden på vrangen - 23. jun. 2016 - kl. 07:56 Skræmmende nattegæst: Kvinde vækket af fem meter lang pyton

Ifølge en slangeekspert, som News24 har talt med, så er det svært at sige, hvordan slangen havnede i toilettet.

- Kobraen er sandsynligvis ikke havnet der igennem toiletafløbet, men har i stedet krøbet sig derned, siger Byron Zimmerman, som er slangeekspert.

Verden på vrangen - 26. maj. 2016 - kl. 17:41 Fik maltrakteret sin penis af ubuden toilet-slange

Hele familien slap med skrækken, og kobraslangen blev fjernet af professionelle.

30 kommentarer
Vis kommentarer