Lille piges rørende opsang til skilsmisseforældre: I må ikke være uvenner

Den lille pige i videoen nedenfor har rørt millioner på nettet. Hør hendes budskab her:

- Jeg vil bare have, at alle er glade.

Den lille Tiana i klippet ovenfor er blevet lidt af en berømthed på nettet de seneste par dage. Hendes bøn til forældrene rammer folk lige i hjertet.

Tiana fra Canada bliver filmet af sin mor, Sherry, mens hun fremsiger et budskab så voksent, at det virkelig er svært at forstå, at hun er blot seks år gammel.

Hendes forældre er netop blevet skilt, og den lille Tiana er naturligvis meget påvirket af skilsmissen. Derfor forsøger hun at mane til fred. Hendes inderlige ønske er, at hendes forældre kan blive gode venner.

- Jeg prøver ikke at være ond.

- Jeg vil bare have, at vi allesammen er venner, og hvis jeg kan være sød, tror jeg, at alle kan være søde, siger hun i den rørende video.

Og hun taler direkte til sine forældre:

- Jeg vil have, at du, mor, min far og alle andre skal være venner. Jeg vil have, at alle skal smile, siger Tiana.

Videoen viser med alt tydelighed, hvordan børn opfanger langt mere, end man lige skulle tro.

Se den ovenfor.

11 kommentarer
Vis kommentarer