Linda raser: Snyde-burgere fra McDonald's kunne have kostet min søn livet

Ifølge en mor valgte personalet på McDonald's en doven og farlig løsning, da de betjente hendes søn

Mange er vilde med en burger med ost, men for 13-årige Adrian er de livsfarlige. Foto: McDonald's
Mange er vilde med en burger med ost, men for 13-årige Adrian er de livsfarlige. Foto: McDonald's
Følg Samfund

Noget så uskyldigt som en burger var ved at koste svenske 13-årige Adrian Nyström livet. Sådan siger hans mor, Linda, der er rasende over McDonald's' håndtering af sagen.

Det skriver Skaraborgs Läns Tidning.

Adrian Nyström lider af mælkeproteinallergi i så alvorlig grad, at han kan få et anafylaktisk chok, hvis han indtager mad, der indeholder mælkeprodukter.

Det er flere gange gået galt, hvor han måtte hentes i en ambulance, fordi han ikke kunne trække vejret, lyder det fra hans mor.

Derfor er Adrian generelt utryg ved at være på egen hånd, når han skal spise, men i sommers var han af sted på hockeylejr i byen Skara sammen med nogle venner og hans morbror, der er leder af lejren. Her fik ham og nogle af kammeraterne lyst til at gå på McDonald's.

Adrian er selvsagt ekstra påpasselig med, hvad han spiser, og derfor bestilte han kun noget, han ved, han kan tåle: to hamburgere.

- Men så fortalte personalet ved kassen, at der var to cheeseburgere klar. Men min søn forklarede, at han er allergisk, så det gik ikke. Hurtigt blev to almindelige burgere klar, han tager dem og begynder at gå væk derfra, fortæller Linda Nyström.

'Han fik dødsangst og var helt færdig'
Adrian begynder at spise en af burgerne, men mærker ret hurtigt, at der er noget galt. Det begynder at klø i hans hals.

- Da åbner han hamburgerne og ser, at de bare har skrabet osten væk og så pakket burgeren om i et hamburgerpapir i stedet. Der var osterester tilbage, siger Linda.

Skaraborgs Läns Tidning har et billede, hvor det ret tydeligt fremgår, at der er rester af ost i burgeren.

Adrian skynder sig at tage tilbage til lejren og tage sin medicin, og selvom den hjælper ret hurtigt, så er han helt ulykkelig over det, der er sket.

- Han fik dødsangst og var helt færdig efter episoden. Han måtte ligge i sin morbrors campingvogn under resten af lejren, og vi afbrød selvfølgelig ferien på Öland, siger Linda, der ikke er i tvivl om, at McDonald's' sløseri var farligt:

- Han kunne have været død, hockeylejren blev ødelagt og nu tør han ikke gå ud og spise selv.

Uklart hvad der skete
Linda har klaget til McDonald's i Skara, men hun er ikke tilfreds med de madkuponer, hun blev tilbudt som undskyldning.

Restaurantchefen i McDonald's Skara udtaler torsdag til avisen, at det stadig er uklart præcis, hvad der gik galt, da Adrian fik en hamburger med osterester på. Hun svarer derfor ikke på, om medarbejderne har skrabet osten af to cheeseburgere og serveret dem i nyt papir.

- Når folk har allergier, er det ekstremt vigtigt, at vi håndterer det på den rigtige måde. Hvad der skete for Adrian, bør ikke finde sted, siger Carina Wilhelmsson.

- Det er sandsynligvis en fejl fra vores side og det beklager jeg virkelig, siger hun.

Ingen erstatning
Linda Nyström vil have erstatning for, at hele Adrians weekend er ødelagt og at han nu er angst og ked af det, men det afviser forsikringsselskabet. Det er ikke 'nok', at man er 'urolig og angst', lyder det.

'I forhold til vurderingen af svie og smerte fra psykiske problemer kan vi oplyse, at der udelukkende udbetales erstatning i tilfælde af, at medicinsk påviselige psykiske lidelser kan tilskrives personskaden,' lyder det blandt andet fra forsikringsselskabet.

Linda overvejer nu, om hun skal gå videre med sagen mod McDonald's.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.