Lis gav tyske flygtningebørn bolsjer

Barn af modstandsmand stak kiks og slik ind til tyske flygtningebørn, som var isoleret bag pigtråd under krigens slutning og efter befrielsen

Lis Eilersen viser her to gamle billeder. Det ene af sin far og det andet af hende selv som barn (Foto: Mogens Flindt)
Lis Eilersen viser her to gamle billeder. Det ene af sin far og det andet af hende selv som barn (Foto: Mogens Flindt)
Følg Samfund

Kender du til nogle af de tyske flygtningebørn, som kom til Danmark i 1945, så vil vi meget gerne høre fra dig? Send mail til ehren@eb.dk.

- Jeg husker det helt tydeligt. De fuldstændig tomme blikke, da gamle mænd og koner og børn blev gennet op igennem gaden.

Lis Eilersen var syv år, da hun overværede strømmen af tyske flygtninge komme til Haslev. I dag er hun 77 år, men kan ikke glemme, hvordan hun som lille pige sneg sig til at kigge på de fremmede.

- Jeg var på ferie hos mine bedsteforældre og fik at vide, at jeg ikke måtte se på dem, der gik forbi. Jeg luskede mig til det alligevel. Børnene kom i elendigt tøj og sko - det hele var en stor elendighed, husker Lis Eilersen, som til daglig boede med sine forældre på Frederiksberg.

7000 tyske flygtningebørn døde i Danmark

Ekstra Bladet har i anledning af 70-året for befrielsen kastet lys over et kulsort kapitel i den danske efterkrigshistorie, som den Kirsten Lylloff løftede sløret for i 1999. Den nu pensionerede overlæge og fortsat aktive historiker dokumenterede dengang, at 7000 tyske flygtningebørn døde i Danmark mellem 1945 og 1946 af tilstande og sygdomme, som var simple at behandle. Hovedparten af lægerne nægtede dog hjælpe mængden.

Far var modstandsmand
Lis Eilersen kan 70 år efter befrielsen hverken kaste synet af den forskræmte menneskemængde, der bar på spande med deres ejendele, eller erindringen om at være barn under krigen fra sig.

Hendes far Carsten Eilersen Jensen var modstandsmand fra omkring 1942, og Lis Eilersen levede med frygten for, om far nu kom hjem, når han havde været på arbejde på kabelfabrikken eller ude at lave tyskerundergravende aktioner.

Han overlevede til alt held, og selv om han til sin død ikke 'kunne tåle tysk', lærte han sin datter at opføre sig ordentligt - også over for tyskerne.

- Jeg kan huske, engang vi var i Tivoli i slutningen af krigen, hvor der sad en ung tysk soldat på en bænk ved siden af os. Min mor havde smurt mariekiks, og så sagde min far pludselig: 'Giv ham en af de der kiks'. Det forbavsede mig, men jeg tror, at han har tænkt, at han jo kun var en dreng. Min far kæmpede mod Hitler-styret og nazismen, men jeg tror egentlig, han havde medlidenhed med de stakkels unge mennesker, som ikke havde noget at skulle have sagt, men bare blev sendt af sted i krig.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

De tyske flygtninge blev efter befrielsen bogstaveligt talt isoleret med pigtråd fra det danske samfund. (Foto: Privatfoto/Lemuel Books)
De tyske flygtninge blev efter befrielsen bogstaveligt talt isoleret med pigtråd fra det danske samfund. (Foto: Privatfoto/Lemuel Books)

Sneg sig op til flygtningene
Måske derfor fulgte Lis Eilersen som ganske lille pige ikke forbuddet mod at kontakte tyske flygtningebørn, da hun var på sommerferie efter krigen hos sine bedsteforældre:

- Mine oldeforældre lå begravet på kirkegården, og jeg sagde til mine bedsteforældre, at jeg ville op at besøge dem. Lige ved siden af inde bag noget krat stod børn og kiggede ud gennem pigtråd og hegn, og jeg fandt på at stikke småkager og bolsjer ind til dem, siger Lis Eilersen, som dengang ikke tænkte over, hvorfor hun blev påbudt at vende blikket væk og holde sig fra de fremmede.

- Jeg vidste godt, at ingen måtte vide det, for så ville der falde brænde ned, men dengang spurgte børn ikke om noget, fortæller Lis Eilersen, som også bemærkede, hvordan flere og flere provisoriske grave skød op på kirkegården.

- I forlængelse af kirkegården blev der lavet en gravplads, og i en periode kom der hver dag et hvidt kors med navn på.

Mange børn blev under flugten til fods skilt fra deres forældre, hvoraf nogle blev skudt eller lod børnene sende af sted alene for i det mindste at frelse deres liv. Havde børnenes korte liv i forvejen været et mareridt, blev ankomsten til Danmark dog for de færreste bedre. (Foto: Hammerschmidt Foto/Den Gamle By)
Mange børn blev under flugten til fods skilt fra deres forældre, hvoraf nogle blev skudt eller lod børnene sende af sted alene for i det mindste at frelse deres liv. Havde børnenes korte liv i forvejen været et mareridt, blev ankomsten til Danmark dog for de færreste bedre. (Foto: Hammerschmidt Foto/Den Gamle By)

Far frygtede datters afsløring
Selv om Lis Eilersen som barn ikke burde kende til krigens gru, vidste hun efter eget udsagn meget. Hun overhørte sine forældres samtaler, og vidste godt, at far gemte våben i skorstenen og var ude at dele illegale blade ud efter mørkets frembrud.

- Engang blev jeg pludselig sendt på ferie hos min morbror i en lille varevogn læsset med grøntsager og kartofler. Jeg fornemmede, at min far satte sig ind på ladet, og kort efter blev chaufføren stoppet, og tyske soldater skulle undersøge vognen. Da ventede jeg bare på at høre pistolskud, men vi fik lov til at køre videre.

Fremme hos morbroderen i Endeslev var hun lykkelig, da hun så sin far, som havde gemt sig bag en sæk kartofler.

- Efterfølgende fandt jeg ud af, at jeg var blevet sendt på ferie, fordi han var nervøs for, at jeg kom til at tale over mig om, hvad han lavede.

Kender du til nogle af de tyske flygtningebørn, som kom til Danmark i 1945, så vil vi meget gerne høre fra dig? Send mail til ehren@eb.dk.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind