Lis lejede sommerhus med kryb og stank: - Det er så uhumsk

SE DE KLAMME BILLEDER: Lis og hendes søn lejede et sommerhus, der på ingen måde levede op til deres forventninger

Lis og sønnen, Kent, fik to ugers sommerferie spoleret af et ulækkert sommerhus. Privatfoto
Lis og sønnen, Kent, fik to ugers sommerferie spoleret af et ulækkert sommerhus. Privatfoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Hvad der skulle have været et tiltrængt afbræk fra hverdagen, blev til noget af en forskrækkelse for 61-årige Lis Vikberg og hendes 37-årige søn, Kent.

- Det første jeg siger til min søn, da vi træder ind af døren, er, 'der stinker virkelig af gammel, fugtig kælder her,' siger Lis til Ekstra Bladet.

Hun og sønnen havde lejet et sommerhus i Handbjerg i det nordlige Vestjylland. Det viste sig dog, at sommerhuset langt fra levede op til det, mor og søn var blevet lovet Dan Centers hjemmeside.

- I gangen er der store, sorte skjolder i loftet med sådan noget hvidt skimmellignende vækst. Fliserne på badeværelset er mere eller mindre ved at falde ned. Der render myrer og andre kryb rundt heroppe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

61-årige Lis og hendes 37-årige søn, Kent, har fået ødelagt deres sommerhustur. Privatfoto
61-årige Lis og hendes 37-årige søn, Kent, har fået ødelagt deres sommerhustur. Privatfoto
 

- Der er simpelthen så uhumsk. Jeg er så rasende.

Lis og Kent Vikberg havde betalt 7730 kroner for at leje sommerhuset i to uger.

Se billederne af sommerhuset nederst i artiklen.

Ingen hjælp at hente
Lis besluttede sig straks for at kontakte Dan Center, som de havde lejet sommerhuset af. Telefonerne havde lukket, da hun ringede lørdag. Søndag var de også lukket. Da hun endelig kom igennem mandag morgen, var der dog ikke meget hjælp at hente.

- Det var som at hælde vand på fliserne udenfor. De rygsvømmer allesammen. De siger, at der er nogen, der kan komme og hælde noget klor på det. Det hjælper jo ikke så meget, fortæller Lis.

Hun fortæller også, at hendes søn lider af søvnapnø. Derfor er det ikke godt for ham at sove i et fugtigt miljø.

Mandag fik mor og søn besøg af en kvinde fra Dan Center, der tog nogle prøver fra væggene i sommerhuset. Mere hjælp fik de to ikke.

Lis fortalte repræsentanten fra Dan Center, at hun enten ville genhuses i et andet sommerhus eller have pengene tilbage.

De besluttede sig derfor at forlade sommerhuset mandag eftermiddag.

- Jeg havde glædet mig til at få slappet af, men den her ferie er helt ødelagt, siger en frustreret Lis.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dan Center: De kan skrive en klage

- Det her er bestemt ikke standard i vores sommerhuse, siger Thorkild Carøe, der er kundeservicechef i Dan Center.

- Vi har lokalkontorerne til at rykke ud, hvis der er noget, men der skal selvfølgelig ikke være skimmel i sommerhuset. Jeg kan se, at lokalkontoret har været der og tage en skimmeltest, der viser, at der ikke er skimmel, siger han.

Han fortæller, at grunden til, at Lis og Kent har fået nej til at blive genhuset i et andet sommerhus, højst sandsynligt er, at det er højsæson for sommerhus lige nu, derfor er der med stor sandsynlighed ikke nogle ledige sommerhuse.

Han fortæller, at mor og søn kan klage til Dan Centers kundeservice.

 - Når de klager, behandler vi sagen her i kundeservice. Hvis de ikke er tilfredse med den beslutning, der bliver taget, har de mulighed for at klage videre.

- Man er jo heldigvis godt beskyttet som forbruger nu om dage.

- Bør man ikke kunne forvente, at det er pænt og rent, når man tager ud i et af jeres sommerhuse?

- Jo, det vil jeg da sige. Der bør i hvert fald ikke være skimmel og mug. Det er et gammelt hus, vi har her. Det er ikke luksus, de har lejet, men der skal stadig ikke være skimmel.

- Bør I ikke have styr på, at jeres huse lever op til en standard, der gør, at man har lyst til at holde sin ferie der?

- Der er tjek mellem hvert lejemål, så der er helt sikkert nogen, der har været og kigge på huset, inden de kom.

- Men om fliser på badeværelset er ved at falde ned, eller der er skimmellignende vækst i loftet, er vel ikke noget, man kan rengøre væk?

- Ja, det er os, der skal sørge for, at det ikke forekommer, siger Thorkild Carøe.

1 af 9 Loftet i sommerhusets gang var plaget af skimmellignende vækst. Privatfoto
2 af 9 Flere af sommerhusets madrasser havde gule skjolder. Privatfoto
3 af 9 På badeværelset var flere fliser ved at falde ned af væggen. Privatfoto
4 af 9 Kent fandt små kryb flere steder i sommerhuset. Privatfoto
5 af 9 Badeværelsesgulvet var langtfra rent. Privatfoto
6 af 9 Køkkenet var på ingen måde i god stand. Privatfoto
7 af 9 Rengøringen var heller ikke ufejlbarlig. Privatfoto
8 af 9 Flere steder lå der døde insekter. Privatfoto
9 af 9 Lis og sønnen, Kent, fik to ugers sommerferie spoleret af et ulækkert sommerhus. Privatfoto
367 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere