Lisa er ikke alene: - De skammer sig

Sosu-assistent Lisa Stender mener, at der er for mange negative aspekter ved erhvervet. Ifølge sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Klitmøller Hollmann, er hun ikke alene

I videoen herover kommenterer Elses barnebarn, Charlotte Ahm, på de skjulte TV2-optagelser fra plejehjemmet Kongsgården. Video/redigering: Ernst van Norde, Emma Svendsen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Lisa Stender står ikke alene med sine nedslående oplevelser fra arbejdet som sosu-assistent.

Det står klart, efter at Ekstra Bladet har talt med sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Klitmøller Hollmann.

Ifølge ham er der nemlig sket en udvikling i, hvad der går fagforeningens medlemmer på.

- Når vi taler med vores medlemmer, er noget af det, vi har været mest bekymrede for, at arbejdsskaderne går fra at være fysiske til at være psykiske, hvor det typisk er belastninger fra, at man for mange gange ikke føler, at arbejdet bliver gjort godt nok, fortæller Torben Klitmøller Hollmann.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Lisa Stender er i gang med at uddanne sig til socialrådgiver, fordi hun med egne ord ikke kan blive i arbejdet som sosu-assistent resten af livet. Foto: Ernst van Norde
Lisa Stender er i gang med at uddanne sig til socialrådgiver, fordi hun med egne ord ikke kan blive i arbejdet som sosu-assistent resten af livet. Foto: Ernst van Norde
 

Bygger sig op
Som personale på plejehjem kan dagligdagen sommetider være et sammensurium af stress, lav bemanding og skældud af pårørende.

Derfor stod 31-årige Lisa Stender, som er sosu-assistent i Aarhus Kommune, tirsdag frem og fortalte om sine oplevelser med erhvervet.

- Det bygger sig jo op, når man flere gange oplever at blive overfuset og får at vide, at det, man gør, ikke er godt nok, fortalte Lisa Stender.

Hun oplever, at stressniveauet er højt, og at der er mangel på medarbejdere.

- Derfor er der sjældent tid til at yde den der ekstra omsorg, og jeg går hjem fra arbejde og føler, at jeg hele tiden er bagud, sagde hun.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Sosu-assistent: Jeg blev truet med fyring

Efter offentliggørelsen af de skjulte TV2-optagelser fra Kongsgården har Ekstra Bladet modtaget utallige beretninger og vidnesbyrd fra blandt andre plejepersonale.

Herunder kan du læse en af de mails, vi har modtaget. Af hensyn til plejeren og plejehjemmet er begge anonyme.

'For nogle år siden blev jeg ringet op af et plejehjem, 15 min efter jeg have lagt et cv op. Jeg var lige blive færdig som sosu-hjælper og troede, det ville blive svært at få job. Men jeg fik rigtig mange beskeder, om jeg ville til samtale, og jeg endte med at gå til samtale et sted, der lå tæt på, hvor jeg boede.

Der var ikke rigtig en samtale, men mere, hvornår jeg kunne starte, og hvor mange timer jeg kunne tage. Den første uge gik jeg med en ufaglært hjælper. Hun lavede en del fejl med hensyn til hygiejnen, men jeg ville ikke rette på hende.  

Ugerne gik, og jeg begyndte at sige fra overfor visse ting. For eksempel var der en borger, der have faste sengedage. Det kunne være fru Nielsen (opdigtet navn, red.), der altid lå i sengen fast mandag og lørdag. Denne kvinde var meget socialt anlagt og blev meget ked af at skulle ligge i sengen.

Hun var dement, så hun glemte det dagen efter, hvor hun kom op, så hun kunne ikke sige det til sin datter, der fast kom tre gange om ugen.

Men når jeg sagde fra, kom der tit en spydig bemærkning om, at hvis jeg skulle ødelægge arbejdsmiljøet, ville jeg blive fyret.

Ting, jeg prøvede at gøre opmærksom på, var faste sengedage, hyppigere bleskift og mere fokus på de småtspisende borgere. Men hver gang fik jeg den besked, at holdt jeg ikke op med at klage, ville jeg blive fyret. Jeg endte med efter ni uger at sige op, da jeg ikke kunne klare den trussel om fyring og ikke ville være vidne til omsorgssvigt.

Der var dengang kun 25 procent faglærte og 75 procent ufaglærte - og der var stor udskiftning hele tiden.'

Samfund - 14. jul. 2020 - kl. 09:41 Lisa er sosu-assistent: - Det er uværdigt

'De skammer sig'
Ifølge sektorformand Torben Klitmøller Hollmann udvikler den dårlige samvittighed, som nogle sosu-assistenter oplever, sig til skam.

- De skammer sig simpelthen over deres arbejde. De ved godt, at de kunne gøre det bedre, og de vil gerne gøre det bedre. Så sætter det sig som skam, og det kommer du altså ikke af med. Går du længe nok med det, er der nogen, som ender med at flytte job eller finder en anden uddannelse, siger han.

- Der er også nogen, som ikke kan flytte. De ender i en dødssyg spiral, hvor de pårørende klager og klager. Og de bliver ikke altid hørt, hvorefter det går ud over vores medlemmer, der får endnu et hak i tuden over, at de ikke gør arbejdet godt nok.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Ifølge fagforbundet FOA står Danmark til at mangle 40.000 medarbejdere i 2028. Pr-foto
Ifølge fagforbundet FOA står Danmark til at mangle 40.000 medarbejdere i 2028. Pr-foto

Hvorfor handler mennesker ondt?

Ifølge psykolog, foredragsholder og forfatter Dorthe Birkmose kan eksempelvis plejepersonale udføre onde gerninger, hvis de er blevet forrået.

Forråelse er et begreb for en proces, hvor man som følge af pres og afmagt bliver mere og mere rå og brutal i sin tænkning og i sine handlinger. Dorthe Birkmose beskriver, at forråelse er en overlevelsesmekanisme, som man blandt andet ser hos personale på plejehjem, i daginstitutioner, på bosteder for handikappede og på skoler.

De skjulte optagelser af 90-årige Else, som Ekstra Bladet offentliggjorde i begyndelsen af sidste uge, viser ifølge Dorthe Birkmose personale, som er blevet forrået.

- Først kommer forargelsen, så kommer fordømmelsen, så bliver medarbejderne hængt ud, den enkelte leder på stedet får skylden, så fyrer man, så flytter man, og så vaskes der hænder, siger hun til Politiken.

- Så har vi kødranden af politikere og eksperter, der stiller sig op og slet ikke kan forstå, at det er kommet så vidt, og det er jo helt forfærdeligt og uacceptabelt. Det eneste, der sker, er, at det hele fortsætter – bare bedre skjult.

Overfor Berlingske fortæller psykologen, at det derfor ikke nødvendigvis er fyringer, der kommer til at løse problemene.

- Hvis man bare fyrer et par stykker, kan man godt bilde sig selv ind, at man har løst problemet. Men så ansætter man nogle andre, som skal arbejde under de samme betingelser. Når de bliver slidt, så risikerer de også at reagere med forråelse. Og sådan kan det blive ved og ved, siger Dorthe Birkmose til mediet.

Dorthe Birkmose har ikke ønsket at stille op til interview med Ekstra Bladet.

Skifter branche
Det kan Lisa Stender nikke genkendende til. Hun er i gang med at uddanne sig til socialrådgiver i stedet for sosu-assistent, fordi hun med egne ord ikke kan klare sig til pensionsalderen, hvis hun skal fortsætte i erhvervet.

- Jeg tror ikke, jeg kender en eneste sosu-assistent, som ikke har overvejet at læse videre, og det er jo ikke godt, når gruppen af ældre vokser, og der mangler varme hænder, fortalte Lisa Stender.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Lisa Stender bekymrer sig nogle gange for, hvis hendes farmor en dag skal på plejehjem. Foto: Ernst van Norde
Lisa Stender bekymrer sig nogle gange for, hvis hendes farmor en dag skal på plejehjem. Foto: Ernst van Norde
 

Hun ville gerne blive i faget, hvis rammerne var anderledes.

- Jeg er jo nødt til at kunne se mig selv i øjnene, når jeg kommer hjem fra arbejde. Men som det er lige nu, synes jeg, det er uværdigt. Både for de ældre og for personalet.

Tidligere sosu-assistent: Det koster liv

Efter offentliggørelsen af de skjulte TV2-optagelser fra Kongsgården har Ekstra Bladet modtaget utallige beretninger og vidnesbyrd fra blandt andre plejepersonale.

Herunder kan du læse en af de mails, vi har modtaget. Af hensyn til plejeren og plejehjemmet er begge anonyme.

'Som tidligere social- og sundhedshjælper kender jeg en hel del til det. Jeg har valgt at skifte branche, da min faglige stolthed og kærlighed til mine beboere ikke længere kunne holde til det. Knækkede psykisk som menneske 100 procent.

Som gulvpersonale bliver man ikke hørt - hverken hos kommunen, FOA, politikere eller i offentligheden. 

Vær realistisk: Hvem kan arbejde med den normering, bureaukratiske krav og krav om at spare på pengene, samtidig med at vores borgere bliver dårligere og mere komplekse???? Det er logik. Der er ingen motivation til at holde på de gode medarbejdere. Det eneste, jeg ønsker, er, at jeg, kollegaer og mine beboere bliver behandlet med respekt. Også når der ikke er medier og politisk belysning på.

Problemet er massivt over hele landet.  Det er ikke enestående problem i Aarhus. Og det koster liv hvert år og mange dejlige kollegaer ned med stress hver eneste dag, fordi de elsker deres job så højt.'

157 kommentarer
Vis kommentarer