Lisbeth Zornig: Pædofile går fri, fordi politiet er uduelige

Børn, der er ofre for pædofili-ringe, kidnapninger og menneskehandel, sidder rundt omkring i Danmark - skadede for livet og kun opfyldt af tanken om den hævn, der er det altoverskyggende omdrejningspunkt i Lisbeth Zornig Andersens roman ' Bundfald'

Lisbeth Zornig Andersen og hendes mand Mikael Lindholm sætter i deres nye bog fokus på pædofili som et verdensomspændende netværk, hvor børn sælges som sexslaver på tværs af landegrænser - også i Danmark. - Vi ved, at det her foregår. Så den del af bogen er ikke opdigtet, siger forfatterne. (Foto: Linda Johansen)
Lisbeth Zornig Andersen og hendes mand Mikael Lindholm sætter i deres nye bog fokus på pædofili som et verdensomspændende netværk, hvor børn sælges som sexslaver på tværs af landegrænser - også i Danmark. - Vi ved, at det her foregår. Så den del af bogen er ikke opdigtet, siger forfatterne. (Foto: Linda Johansen)

- Hævn heler. Nogle gange er hævn simpelt hen den eneste udvej, siger Lisbeth Zornig Andersen uden at kny.

Netop hævn er netop hovedtemaet i spændingsromanen ' Bundfald', som Lisbeth Zornig har skrevet sammen med sin mand Michael Lindholm. Bogen udkommer 7. april.

Og det er voldsom hævn, vi er vidne til i bogen:

'Mens hun fra forsædet i den grå varevogn med de falske nummerplader sidder og kigger ind på forstads-parcelhuset, overvejer hun, hvordan de skal gøre det. De kan snildt få det til at ligne et mislykket hjemmerøveri, hvor beboeren - Pernilles far, direktør med eget firma, velplejet have og et golfsæt i entréen - overrasker de tre ' tyve'.

De kan også pille ved hans Volvo og fingere et uheld på vej til arbejde, hvor direktøren kører galt.

Eller arrangere en arbejdsulykke, hvor han ender under en palle mursten. Hun tænker, at den lille havesø er dyb nok til at drukne ham i, og at jernspiddet på soluret er en dejlig ubehagelig måde at tage livet af ham på.

Mulighederne er mange. Kun fantasien og hendes hævntørst sætter grænserne. For hævnen den skal uddeles. Uanset hvad. Og Pernilles far skal dø langsomt, og han skal vide, hvorfor han skal dø.

Det hele falder dog på plads, da hun får øje på en meterhøj, grøn maskine i hjørnet af haven. Flismaskinen, der uden problemer kan kvase grene og mindre træstammer og forvandle dem til fint træflis. Den vil uden problemer kunne kværne Pernilles fars arme, og larmen fra maskinen vil endda overdøve eventuelle smerteskrig. Resten må gaffertapen klare.

De stiger ud af varevognen, ringer på og overfalder manden i huset. Kaster sig over ham, kvæler hans protester med tape og hiver ham med ud i haven med direkte kurs mod flismaskinen.

'Vi har talt med Pernille. Hun har fortalt, hvad du har gjort ved hende', siger hun og tænker på pigens forklaringer om sin fars overgreb, der har gjort den unge kvinde ude af stand til at gå, fordi hendes far med det årelange misbrug har smadret hendes underliv og endetarm.

Panikken står malet i mandens øjne, da flismaskinen bliver tændt. Pletten på bukserne i hans skridt viser med al tydelighed, at han ved, hvad der venter ham. Hans arme bliver tvunget ind i munden på den sultne maskine, som uden problemer tygger sig igennem hans hud, muskler og knogler, og i den anden ende spytter en rød byge af rester ud på græsset. De efterlader ham liggende på græsplænen med blodet pumpende ud fra de to flossede kødstumper, der stritter fra skuldrene. Han forbløder. Hurtigt.

Da tre overfaldsmænd er tilfredse med den hævn, de har leveret, da de sætter sig ud i varevognen og forlader parcelhuset og Pernilles far.'

Politiet går ikke helhjertet ind i sager med social slagside, mener Lisbeth Zornig Andersen og Mikael Lindholm. Der bliver ikke lavet ordentlig efterforskning, og derfor går bl.a. pædofile fri uden nogensinde at blive straffet for deres forbrydelser. Og dét blev startskuddet til bogen 'Bundfald'. (Foto: Linda Johansen)
Politiet går ikke helhjertet ind i sager med social slagside, mener Lisbeth Zornig Andersen og Mikael Lindholm. Der bliver ikke lavet ordentlig efterforskning, og derfor går bl.a. pædofile fri uden nogensinde at blive straffet for deres forbrydelser. Og dét blev startskuddet til bogen 'Bundfald'. (Foto: Linda Johansen)
 

Romanen 'Bundfald' udfolder en række grufulde historier om seksuelle overgreb og de konsekvenser, det har - både for ofre og gerningsmænd.

Som for eksempel Pernilles far, der må bøde for lysten til at dyrke sex med sin egen datter.

Bogen er en rejse fra en luksussuite på Burj Al-Arab i Dubai til ' verdens røvhul' Nakskov, hvor sengene på byens hoteller står gabende tomme, mens sovesalene på børnehjemmene på den anden side af vejen er overbooket langt ud i fremtiden.

Og et frygtindgydende blik ind i en - ifølge forfatterne - overvejende faktuelt sand verden, hvor en stigende, verdensomspændende industri af menneskehandel med børn, pædofiliringe og børneporno bliver forankret i Danmark, og hvor en gruppe tidligere misbrugte børn samler sig i en militant selvtægtsgruppe og tager over, når de mener, at politiet fejler i de her sager.

- De ting, der sker i bogen - de strafaktioner, som denne her gruppe udøver - er i virkeligheden de voldsfantasier, man får, når man bliver rigtig sort i hovedet og rasende over de milde domme, frafald af sigtelser og frifindelser, som sker i misbrugs-sager herhjemme, fortæller Lisbeth Zornig Andersen.

- Noget i bogen er fantasier, noget er sket i virkeligheden. Episoden med flismaskinen er faktisk hentet fra virkeligheden. Det er sket. Der var på et tidspunkt en mand, der kom ' galt af sted' på den måde, indskyder Mikael Lindholm, der sammen med sin kone og medstifter af Huset Zornig har arbejdet med bogen i mere end tre år.

- Skridtet fra at tale om de her ting - altså lysten til at hævne sig og stable en militant social modstandsbevægelse på benene - til rent faktisk at gøre det, er ikke ret stort. Der skal ikke meget til.

- Vi kender ikke en gruppe, som den i bogen, der er organiseret og voldelig og tager ud og laonkel ver koordinerede angreb mod borgere, som er blevet fritaget for straf på grund af politiets elendige arbejde. Men jeg ved, at der er grupper rundt omkring, som for eksempel går rundt og ringer på døre i forskellige nabolag, hvis de får nys om, at der er en pædofil i området, fortæller Lisbeth, der i 2011 afleverede sin egen lille hævn i form af bogen ' Min barndom i helvede', som er en beskrivelse af hendes opvækst i Underdanmark med morens og stedfarens klirrende ølflasker som godnatmelodi, og hvor hun og hendes søskende om natten ofte fik selskab af stedfar under dynen, når mor ikke lige gad.

- Og jeg forstår godt, at man er magtesløs og desperat, hvis ens underliv er flået i stykker efter overgreb, hvis man ikke kan sove om natten på grund af mareridt og aldrig kan gøre sig forhåbning om at få et ' normalt' liv. Hvis gerningsmanden så går fri eller får en mild dom, kan det godt være svært at se meningen med det hele.

Hævn heler: Lisbeth Zornig Andersen fik selv sin hævn, da hun udgav bogen 'Min barndom i helvede', hvor hun navngav de krænkere, der i hendes opvækst tævede hende, omsorgssvigtede hende og misbrugte hende seksuelt. (Foto: Linda Johansen)
Hævn heler: Lisbeth Zornig Andersen fik selv sin hævn, da hun udgav bogen 'Min barndom i helvede', hvor hun navngav de krænkere, der i hendes opvækst tævede hende, omsorgssvigtede hende og misbrugte hende seksuelt. (Foto: Linda Johansen)
 

Forfatterne understreger, at bogen ikke har til hensigt at skulle give nogen lyst til at gå ud og nakke nogen. Tvært i mod viser den, denne form for selvtægt kan ende forfærdeligt galt. Men derfor kan man jo godt lege med hævnfantasierne..

Og det har parret i den grad gjort.

Ekstra Bladet bliver budt velkommen i Huset Zornigs lokaler på Nørrebro. Hvor rapporter og analyser af sexmisbrug og exitprogrammer til voldsramte kvinder bliver til. I en fysisk lavloftet kælderlejlighed med psykisk højt til loftet, hvor en bramfri værkstedshumor gennemsyrer stemningen i alle rum - lige fra værkstedet med gamle spisestole, som udsatte kommer forbi og sætter i stand, mens de med ' tough love' og en høvl eller maling i hånden får en terapeutisk snak, til bederummet med både Buddha-figuren, Kristus på korset og tæppet, der er vendt i retning mod Mekka.

- Her bliver den ene barske historie efter den anden fortalt. Uden hævede øjenbryn, ynk eller skældud, for ingen har oplevet noget, vi ikke har hørt før. Ingen kan trumfe de historier, der er her i forvejen, fortæller ægteparret og bryder begge ud i latter.

Det er også her her hele historien, som nu er endt i bogform, begynder.

- Vi fik en henvendelse fra en, der slog sin krænker ihjel. Hans onkel, som i hans barndom havde forgrebet sig på ham. Nevøen sidder i fængsel nu, fordi han endte med at kvæle sin i afmagt, og fik tolv år for det. Tolv år!

- Det er jo der, nogen bliver drevet hen, når vi har et retssystem, der svigter. Til mord. Fordi der bliver lavet dårligt politiarbejde. Myndighederne tror ikke på, hvad børnene eller de unge mennesker fortæller. Hele vejen rundt løber man ind i barrierer: Sager forsinkes, der indhentes ikke ordentlige beviser, afhøringerne er dårlige. Alt er bare byggesten på byggesten til, at sagerne aldrig ender med en dom - og dermed får ofrene aldrig anerkendelse - eller hævn - for de ting, han eller hun har været udsat for, fortæller Lisbeth.

- Hvad er den så bedste form for hævn?
- Det er jo, at de her mennesker får en hård dom. Det er den sikreste og mest ordentlige måde. En hård dom giver ofret en følelse af retfærdighed og anerkendelse for det, man har været udsat for. Øje for øje, tand for tand.

- Gerningsmændene får tilbud om psykologhjælp og terapi. De kan sågar tage kørekort i fængslet, hvis de har lyst til det. Kan tage uddannelse. Ofrene får, hvis de er heldige, ti psykologtimer med tilskud fra staten. That's it. Og det er fandeme ikke retfærdigt, mener Lisbeth, der samtidig fortæller, at hendes syn på pædofile og sager om seksuelt misbrug har ændret sig over de senere år.

- I starten, når jeg snakkede om det her, havde jeg det lige som mange andre: ' jamen, gerningsmanden har sikkert også haft en lortebarndom'. Men sådan har jeg det ikke længere - for en lortebarndom fritager dig sgu ikke fra ansvar.

I ' Bundfald' viser det sig, at Pernilles far, der ender sine dage på græsplænen med armene flået af, aldrig har begået det overgreb, hans datter beskylder ham for. Det er resultatet af en psykisk syg kvindes fantasier og higen efter opmærksomhed, der gør, at hun lyver og bliver indlemmet i det militante hævn-netværk.

- Hvor stammer den idé om, at det er pure opspind, fra?
- Det er en virkelig historie. Jeg blev i et halvt år trukket rundt ved næsen af hende Pernille, som fortalte om farens overgreb, og hvordan hun blev lejet ud til sex med fremmede mænd. Hun ringede til mig på alle tider af døgnet og truede med selvmord. Jeg havde ikke en chance for at gennemskue hende. Hendes historie var vandtæt. Hun kunne alle detaljer, fortæller Lisbeth.

- Hun kom her i Huset Zornig med bandager på hovedet, fordi hun - sagde hun - var blevet slået ned af en pædofiliring. Og ved et tilfælde finder jeg så ud af, at det hele er løgn.

- Der lærte jeg noget om, hvordan skadede mennesker kan skade videre. At selv om man er udsat, kan man godt være et dumt svin. Det var vigtigt for mig at forstå. Det har gjort, at jeg ikke længere involverer mig i enkeltsager. For man ved sgu aldrig..

- Problemet er, at det ødelægger det for alle de andre. Dem, der siger sandheden. Samtidig bliver det også ' lettere' for politiet ikke at tage de her sager alvorligt - og så har vi gang i en selvopfyldende profeti.

'Bundfald' er en hæsblæsende og voldsom blanding af fantasi og virkelighed, hvor seksuelle overgreb og hævnen mod gerningsmændene detaljeret bliver udpenslet i al sin gru.
'Bundfald' er en hæsblæsende og voldsom blanding af fantasi og virkelighed, hvor seksuelle overgreb og hævnen mod gerningsmændene detaljeret bliver udpenslet i al sin gru.
 

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere