Den har været længe undervejs, men nu er den klar.
17 nye metrostationer slår på søndag dørene op for de første passagerer på den nye metrolinje M3, af de fleste bedre kendt som Cityringen, der er den fjerde etape af Københavns Metro.
Cityringen er det største samlede anlægsprojekt i 400 år, siden Christian IV anlagde Christianshavn.
Med åbningen af M3 forventer Metroselskabet en fordobling af antallet af passagerer, så der allerede i 2020 vil blive foretaget 120 millioner rejser i metroen.
Få i dag det første kig ned i Cityringen, når Ekstra Bladet besøger metrostationen København H.