Livlig debat: Må man 'reservere' en p-plads sådan her?

Er det ok at stille sig fysisk i en parkeringsbås og spærre den for andre bilister, fordi man vil reservere pladsen for en anden?

Hvordan havde du reageret, hvis du som bilist kom ud for denne situation? Privatoptagelser.

Debatten raser lige nu, efter blandt andet Perth Now og Daily Mail har skrevet om en frustreret bilist, der oplevede to mænd gøre ovenstående.

På en travl lørdag aften i det centrale Melbourne blev bilisten nægtet adgang til en ledig p-plads af to mænd, som angiveligt spærrede den for en anden.

- Jeg troede, de gjorde mig en tjeneste, fordi de så mig på udkig efter en plads.

- Men da jeg prøvede at trække ind, rykkede de sig ikke.

- En af mændene sagde, at de havde en ven, som ledte efter en p-plads, men personen var ingen steder i nærheden af, hvad der vel svarer til ti minutter, fortæller bilisten til Herald Sun ifølge Perth Now.

Ifølge det australske medie gav de to mænd dog op efter cirka tre minutters nervekrig, og bilisten kunne derefter frit parkere.

På de to nyhedmediers Facebooksider har debatten efterfølgende kørt på højtryk. Flertallet mener ikke, man kan reservere en p-plads på den måde, medmindre det sker i forbindelse med arbejde som for eksempel håndværker eller flyttemand.

Andre mener dog, at det er en ganske acceptabel ting at gøre, men hvad mener du? Giv din kommentar under artiklen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mange sammenligner parkeringssituationen med kampen om de bedste liggestole på populære turisthoteller. Her ses det hvordan folk stormer ud til poolen for at reservere liggestole med håndklæder. Video: Solarpix.

  Ferie - 1. aug. 2017 - kl. 17:43 Absurd video: Hotelgæster kæmper om de bedste pladser ved poolen

140 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere