Livsfarlig bakterie fundet i vandet på hospital

Der er fundet forhøjede niveauer af den potentielt dødelige bakterie legionella i brugsvandet på Regionshospitalet Viborg

Der er fundet forhøjede niveauer af den potentielt dødelige bakterie legionella i brugsvandet på Regionshospitalet Viborg. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/Ritzau Scanpix
Der er fundet forhøjede niveauer af den potentielt dødelige bakterie legionella i brugsvandet på Regionshospitalet Viborg. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/Ritzau Scanpix

Den farlige bakterie legionella er fundet i forhøjede koncentrationer i vandrørene på Regionshospitalet i Viborg.

Det skriver Viborg Folkeblad.

Legionella er en bakterie, der kan udvikle sig til lungesygdommen legionærsyge, som kan være dødelig. Bakterien trives og formerer sig i lunkent og stillestående vand, hvor temperaturen er mellem 20 og 50 grader.

Ifølge hospitalsdirektør, Thomas Balle Kristensen, er man bevidst om de forhøjede niveauer, og at man regelmæssigt gennemskyller rørsystemerne med mindst 60 grader varmt vand for at holde bakterien nede.

Vandrørerne er dog efterhånden blevet så gamle, at der er begyndt at dannes belægninger på indersiden, der gør, at bakterien kan overleve trods gennemskyldningerne.

Den typiske måde at blive smittet med legionella-bakterien er, mens man står under bruseren. Bakterien smitter nemlig ved indåndning af vanddampe. Heldigvis er meldingen fra hospitalet, at hverken patienter, personale eller pårørende blevet smittet.

- Vi er ikke bekendt med, at nogen af vores patienter er blevet smittet, oplyser Thomas Balle Kristensen over for Viborg Folkeblad.

Hospitalet står nu over for en nødvendig udskiftning af rørene på flere etager, som stammer fra 80'erne, hvor hospitalet blev bygget. Det forventes, at komme til at koste 5,5 millioner kroner og vare frem til næste år.

Thomas Balle Kristensen fortæller dog til Viborg Folkeblad, at de har lavet nogle tiltag, som gør, at der ikke er risiko for smitte. Helt konkret drejer det sig om, at man har monteret et særligt filtersystem på samtlige brusehoveder og varmtvandshaner på nogle af de ramte etager.

- Det er klart, at den rigtige løsning er at få installeret helt nye rør, men indtil da har vi afhjulpet problemet ved hjælp af filtrene, siger hospitalsdirektøren til Viborg Folkeblad.

Før udskiftningen af rørerne kan gå i gang, skal der en formel godkendelse til fra regionsrådet, men det forventer man sker uden større problemer.

Flere personer er indlagt med legionærsyge i Sverige denne sommer. Fælles for mange af dem er, at de har været i kontakt med havejord. Foto: Janus Engel/Polfoto Samfund - 15. jul. 2018 - kl. 12:27 Flere ramt af legionærsyge: Havejord mistænkes at være årsag

Se også: Pas på: Flere danskere smittes af dødelig sygdom i badet

Samfund - 1. maj. 2011 - kl. 02:00 Vandet på danske hospitaler er livsfarligt

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere